Nyheder

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

Sandopfyldning i Frihavnen: Erhvervsfoto for NCC/SEES Media.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, November 05, 2014 12:31:47


Ved Levantkaj i Frihavnen i københavns nordhavn er NCC ved at forberede byggeriet af den nye Copenhagen International School.

Forberedelserne består blandt andet i, at inddæmme et stykke af havnebassinet, så man har en grund stor nok til det kommende byggeri.

Der er blevet banket spuns i havbunden og det inddæmmede område skal så efterfølgende fyldes med sand.

Sandet bliver bragt hertil med en sandsuger, der henter sandet fra Køge Bugt.

Det arbejde ville NCC gerne have nogle billeder af, så efter at være blevet guidet til byggepladsen af en byggeleder (det er lang tid siden jeg har været i Frihavnen!?) var jeg klar til foto, iført hjelm og sikkerhedssko størrelse ”for store til mine små fødder”

På pladsen var folkene i gang med at rydde op og fjerne arbejdsplatforme fra havnebassinet, hvilket jeg også tog nogle billeder af.

Da sandsugeren ankom, svingede den et langt transportbånd i over hovederne på os og langsom, men sikkert begyndte en stråle af vådt sand, at plaske ned i havnebassinet.

Folkene på pladsen kunne ikke arbejde imens sandopfyldningen foregik, så de stod og kiggede på.

Jeg brugte dem som forgrund i nogle af billederne for, at skabe lidt liv.

Sådan et transportbånd bliver ret hurtigt uinteressant, at fotografere.

Byggelederen spurgte om der kunne være en idé i at gå over til en bygning på den modsatte af havnebassinet og få nogle skud derfra?

Det kunne der, så jeg blev fulgt derover af en af arbejderne.

Oppe fra tagterrassen på den etage, der husede bygherren, Copenhagen International School, kunne man skyde sandsugeren og containerhavnen i baggrunden.

Der var rimeligt mange mennesker oppe og kigge på sandopfyldningen og min ledsager kunne så belejligt bruge ventetiden mens jeg fotograferede på, at svar på deres spørgsmål.



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.