Nyheder

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

To dronninger på Ordrupgaard: Pressebilleder for Ordrupgaard/Polfoto

NyhederPosted by jenspanduro.dk Thu, June 26, 2014 17:04:27

Fredag den 23. maj var jeg på en lidt speciel opgave.

Dronning Margrethe og den norske dronning Sonja skulle se udstillingen Van Gogh, Gauguin, Bernard, Dramaet i Arles på Ordrupgaard nord for København.

Besøget var ikke ”officielt” og således ikke kommet ud til pressen, så jeg kunne som den eneste fotograf tage billeder af de to dronninger da de kom ud fra udstillingen sammen med direktør Anne-Birgitte Fonsmark.

Normalt når jeg er på den slags opgaver står vi en hel masse fotografer bag snore eller hegn og venter i timevis på hovedpersonerne.

Godt nok måtte jeg også vente en times tid inden der skete noget, men jeg kunne tage det ganske afslappet og tale lidt med kongehusets chauffører og de to bodyguards, der stod og ventede ved bilerne, der var parkeret i skyggen på denne solrige dag.

Museets pressemedarbejder vimsede rundt og prøvede at holde mig opdateret på hvornår det var tid til, at tage opstilling.

Jeg havde forhørt mig hos den chauffør, der kørte bilen med de to dronninger, hvor han ville holde.

Han havde svaret:”Hvor vil du have mig til at holde?”

Underforstået, at han ville holde hvor det var fordelagtigt for mig.

Således holdt han så langt henne i forhold til indgangen, at jeg kunne få udstillingens tekst, der stod på facaden, med i et af billederne.

Da vi fik at vide at nu var det tid, kørte han bilen frem og jeg stillede mig ganske enkelt lige ved højre forskærm, som varmeddelelse ud. kørt, gik jeg ind på et kontor med pressemedarbejderen, så de kunne få billederne hurtigst muligt og få en presse den side, som dronning Margrethe ville stige ind i bilen på.

Jeg stod rimeligt tæt, så jeg havde min 50 mm på 1Deren og min 24 mm på 5Deren, så jeg havde noget til når de kom ud fra udstillingen og noget som kunne fange både dronningen og udstillingsbygningen.

Så kom de og jeg hamrede lås.

Underligt nok kunne jeg koncentrere mig om at fotografere og ikke om at undgå en albue eller sørge for ikke at blive mast af nogle kollegaer.

Da de to dronninger havde sagt farvel til direktøren, skiftede jeg hurtigt over til 5Deren og fik taget nogle skud med det.

Et af de skud endte så på museets hjemmeside.

Da bilerne var kørt, gik jeg ind på et kontor med pressemedarbejderen, så de kunne få billederne hurtigst muligt og få en pressemeddelelse ud.


http://ordrupgaard.dk/dronningetraef-paa-ordrupgaard/


  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.