Nyheder

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

Reportage fra en blomsterbutik: Redaktionelle billeder til MediaMovers/Berlingske Boligen.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, March 17, 2014 11:05:49


I tirsdags var jeg på besøg hos Louise Moestrup i hendes blomsterbutik på Farimagsgade.

Louise er hende, der har bundet buketten, som seere af tvserien Arvingerne har kunnet se ende med, at blive sprængt til atomer i indledningen.

Derfor skulle jeg sammen med en journalist lave en artikel om hvordan man selv binder flotte naturlige buketter.

Jeg skulle lave nogle billeder af de enkelte blomster og selve processen i at binde en buket.

Mens journalisten interviewede og jeg fotograferede blev vi til tider afbrudt af kunder, der lige skulle have en blomst eller en plante.

Nu er jeg ikke særlig blomsterkyndig, men kunne dog skelne de forskellige blomster, som jeg fotograferede på stålbordet, fra hinanden.

Men Louise bandt buketten, stod jeg på en stige bag hende og fotograferede hende arbejde.

Da buketten var færdig stillede vi den på en kasse midt i det store lokale og jeg tog nogle billeder af den.

Til sidst lavede jeg nogle opstillede portrætter af hende omgivet af de mange blomster i butikken, hvoraf det ene kom på forsiden af tillægget.



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.