Nyheder

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

Pressemøde med Mette Frederiksen: Redaktionelle billeder til Malerforbundet.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, January 13, 2014 16:25:57


Fredag formiddag trak jeg i arbejdstøjet, nærmere betegnet sikkerhedssko og sikkerhedshjelm.

Jeg skulle til pressemøde med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen på byggepladsen på Gartnergården, der er en af de gule bygninger, der ligger ved indgangen til Frederiksberg Have, når man står ved runddelen.

Der var en del, der blev klædt som jeg og vi stavrede alle op hvor pressemødet skulle holdes i taghøjde.

Her var der under overdækningen et stort trædæk hvor der var god plads til de omkring 40 tilstedeværende.

Mit opdrag var dels at fotografere ministeren og dels malerforbundets formand Jørn Erik Nielsen, der også er formand for BAT kartellets arbejdsmiljøudvalg.

Og arbejdsmiljø var hvad mødet handlede om.

Der er for mange arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen og det skulle der sættes fokus på.

Jeg introducerede mig til Jørn, så han lige var briefet om, at jeg gerne så ham så tæt på ministeren som muligt, så jeg kunne få dem begge i samme billede.

Det skulle vise sig ikke, at blive noget problem.

Både ministeren og formanden skulle tale og stod således ganske tæt ved hinanden og senere talte de også sammen.

Så efter en lille halv times tid afleverede jeg hjelm og sko nedenfor bygningen og tog på kontoret og lavede billeder.



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.