Nyheder

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

Kalles Kaffe, 4 x 35 og Helges Pølser: Pressebilleder for Danske Bank.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, October 02, 2013 12:51:45

Mandag morgen stillede jeg i Laksegade hvor to Piaggio scootere stod opstillet og personalet klar til, at stille jakkesættenes kaffetørst.

Jeg var blevet bestilt til, at lave pressebilleder i forbindelse med Danske Banks lancering af teststeder til betaling med appen MobilePay.

En journalist fra deres kommunikationsafdeling skulle lave video og så skulle jeg så skyde nogle stillbilleder.

Mens der blev lavet video fik jeg nogle facts om firmaet fra den krølhårede Kalle, der har 12 scootere i sit kaffeemperium.

Jeg lavede nogle billeder hvor der blev skummet mælk og lavet latte til en ”kunde”.

Jeg skød med mobilen og appen i fokus og betjeningen uskarpt i baggrunden.

Efter at have rundet Østerbro, hvor jeg nåede at lave et galleri med udvalgte billeder på hjemmesiden, gik det mod Strødamvej hvor Danske Bank har deres kommunikationsfolk siddende.

Journalisten havde været ude og lave levende billeder i en vogn fra 4 x 35 og nu skulle jeg lave stillbilleder.

Der var sat klistermærker på instrumentbrættet, sideruden og i forruden samt på begge nakkestøtter, som gerne skulle med i billederne samtidig med ”kunden” og chaufføren Leif.

Jeg tog også nogle billeder ind gennem forruden med MobilePay logoet i fokus og en offkameraflash, der oplyste motivet.

Bagefter kørte Leif os ud til Helges Pølser på Damhustorvet, hvor vi mødtes med journalistens svoger, der er maler og perfekt som håndværkerkunde i en pølsevogn.

En medarbejder fra bankens marketingsafdeling fik sig også lige en pølse da han stillede op til model.

Efterfølgende valgte de fire billeder fra dagens session, som dels ligger på Danske Banks Facebookside og dels er sendt ud med pressemeddelelsen og nu ligger på flere avisers hjemmesider.





  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.