Nyheder

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

Skilte og vejmarkeringer på motorvejen: Kampagnefotos for NCC/SEES Media.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, November 05, 2014 12:48:14


14 dage før en af broerne over Helsingørmotorvejen styrtede sammen, stod jeg på den tilstødende fodgængerbro og fotograferede.

Nu er 14 dage også nogen tid, men alligevel lidt vildt at tænke på.

Jeg stod deroppe og fotograferede ned på motorvejen og var i følgeskab med ham der hos NCC har at gøre med opsætning af de afspærringer og skilte, der opsættes i forbindelse med vejarbejder og andre opgaver, hvor der kræves afspærring.

NCC skulle bruge nogle billeder af de forskellige afmærkninger til at promovere den del af deres forretning, der har med udlejning af den slags materiel at gøre.

Bagefter kørte vi længere nordpå og ned på selve motorvejen og fotograferede nogle af skiltene tæt på.

Da vi var færdige her kørte vi til Vesterbro, hvor NCC har været med til, at afspærre i forbindelse med noget arbejde i Skelbækgade.

Modsat Helsingørmotorvejen, var der en anelse mere ”rodet” herinde, forstået på den måde, at på motorvejen var der kun byggeplads, herinde var der huse og by i baggrunden.

Så billederne fra motorvejen blev efter min mening mere rene og grafiske i udtrykket.



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post512