Nyheder

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

Intimate Britney Spears Event i Forum: Eventfoto for Change/Pivot.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, September 30, 2014 14:15:01

Min kollega Peter Brinch, der er bosiddende i det sydsvenske, havde lavet et opslag på Facebook, hvori han søgte fotografer til, at hjælpe sig med at dække et modeshow i Forum.

Det danske undertøjsfirma Change har sammen med Britney Spears lavet en kollektion af undertøj, der skulle præsenteres ved et stort anlagt show den 25. september.

Til opgaven var vi fire fotografer i alt, som dels dækkede det der foregik i salen, dels det der foregik backstage og dels det der foregik på den røde løber.

Oprindeligt skulle jeg have været inde og lave interviewbilleder af den kære Britney på D’angleterre, men det blev aflyst en times tid inden jeg skulle have været afsted.

Jeg var allerede i Forum på det tidspunkt, hvor vi fotograferede generalprøven, således vi dels kunne få billeder i kassen, dels kunne danne os et overblik over showets afvikling, da det blev aflyst.

Så var der lidt mere tid inden kickoff og vi kunne samles og spise og lægge den endelige plan for aftenen.
Men ærgerligt, at jeg/vi ikke fik den mulighed:(

Jeg skulle dække den venstre side af scenen og skulle egentlig først i aktion til showet, men gik ud i forhallen og lavede nogle skud bag om af det der foregik på den røde løber.

Showet varede cirka en time og et kvarter med en masse undertøjsklædte modeller! og optrædener af Joey Moe, Ida Corr og Christopher.

Til sidst kom Britney Spears, til salens vilde jubel, på scenen og blev interviewet af Christian Schaumburg Müller, inden hun ude bagved skulle line op til foto med modeller, kunstnere og de heldige vindere af meet and greet.

Det var det sædvanlige kaos, som ved den røde løber, men vi fik da taget de billeder vi skulle.

Jeg afleverede samme aften et udvalg af billeder til Peter og resten dagen efter.



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post509