Nyheder

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

Sportsbilleder i Holbæk: Fotografering for Stenhus Sportscollege.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Thu, September 18, 2014 12:41:14

I forsommeren blev jeg kontaktet af en af trænerne fra Stenhus Gymnasium og HF i Holbæk.

Ud over almindelige gymnasieklasser har de også et sportscollege, hvor der udover det gymnasiale lægges vægt sport, heriblandt fodbold, basketball og badminton.

De ville gerne have mig til, at tage nogle billeder af eleverne i aktion til deres informationsmateriale.

Det hele var linet op da jeg ankom en eftermiddag efter skoletid.

De første jeg skulle fotografere var drengefodboldspillerne.

Der var kun mødt tre op, så de var lidt begrænset hvilken type billeder jeg kunne tage.

Træneren havde taget kegler og spyd med, så vi kunne lave nogle baner, hvor de kunne løbe og drible.

Bagefter lavede jeg en ”angriber mod målmandssituation”

Her driblede angriberne på skift ind mod målmanden, som så gik i benene på dem.

Efterfølgende lavede jeg nogle billeder af målmanden på spring efter bolden i målet.

Bagefter var det pigernes tur.

De var også kun tre og ingen af dem havde målmandstøj på, så der måtte en af dem lige låne af drengene.

Samme type billeder som hos drengene.

Inde i den ene hal var det de høje drenges tur: basketballspillerne.

Jeg havde oprindeligt tænkt, at jeg ville lade dem spille nogle spil til en kurv og så tage det hele her.

Men det går simpelthen for hurtigt, så vi måtte lave aftaler om hvilken type billeder jeg skulle lave og så få drengene til, at gennemspille situationerne indtil skuddet var i kassen.

Til sidst var det drenge og piger, der spillede badminton, der skulle fotograferes.

Her måtte jeg også lave nogle opstillede situationer, da badminton dels går lynhurtigt og nettet er svært, at stille skarpt igennem og den øverste hvide kant ofte blokerer udsynet eller ender med, at gå tværs gennem hovedet på en af spillerne.

Under fotograferingerne talte jeg med både spillere og trænere om hvilke situationer de ville have lavet og hvilke, der var realistiske i de forskellige sportsgrene.

Det endte med fem billeder af hver sportsgren fotograferet, så der kunne lægges tekst i til brochurebrug og skæres i forhold til layout.



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post506