Nyheder

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

Roskilde Festival 2014: Portræt af Tobias Aabye Dam fra VOLT: Redaktionelle fotos til Børsen.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, July 11, 2014 13:53:54

På den netop overståede Roskilde Festival fotograferede jeg også andre end de optrædende bands.

Fredag formiddag skulle jeg fotografere Tobias Aabye Dam, der er en af personerne bag VOLT, der tilbyder festivalgæster opladere til deres mobiltelefoner.

Jeg havde aftalt at mødes med Tobias ved den af deres boder, der lå i City Center West ude på campingområdet.

Bag selve boden havde firmaet et lille cirkustelt, som var deres ”hovedkvarter” hvor der sad medarbejdere begravet med hovederne i deres computere og arbejdede med det administrative og logistiske bag VOLT.

Sammen med sin bror Trygve og studiekammeraten Rune Schostag Nielsen har Tobias startet foretagendet op.

Derfor skulle jeg også have de to andre med på et billede.

For at de ikke skulle forsvinde for mig (de havde ret travlt!) tog jeg gruppebilledet først og herefter fulgtes jeg med Tobias rundt på pladsen og op til en af de andre boder, hvor jeg kunne se og fotografere hele konceptet bag VOLT.

Der var lange køer af festivalgængere, der skulle have byttet deres tomme VOLT ud med en opladt udgave.

Jeg tog billeder af medarbejdere, kunder og så lige et par billeder mere af Tobias i aktion inden jeg gik over i Mediebyen og lavede billederne og sendte.



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post498