Nyheder

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

Årets bilimportør: pressebilleder for Renault Danmark.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, December 22, 2013 14:49:18


Årets næstsidste opgave fandt sted på Renaults kontor i Albertslund.

Tidligere på året var Renault blevet kåret som årets bilimportør og for dette havde de modtaget en statuette, som de gerne ville have foreviget til en pressemeddelelse.

Kontoret ligger i et industrikvarter på en sidevej til Roskildevej.

Her sidder en række medarbejdere i et storrumskontor og der udover er der en frokoststue, samt et par enkeltmandskontorer.

Alt i alt ikke nogen god setting for en fotografering.

På bagvæggen hang et Renaultlogo i plastik, der måtte gøre det ud for en baggrund på mine billeder.

Statuetten skulle fotograferes alene på et par billeder og ellers holdes af direktør Henrik Bang.

Jeg lavede en opstilling på nogle betamaxbånd (!) ovenpå en skærmvæg og kunne på denne måde få logoet i baggrunden.

Det fungerede ikke rigtigt, da man kunne ane, at det var videobånd statuetten stod på, så jeg måtte bruge en halvvæg, der gav en lidt mere spids vinkel på væggen med logoet, men det fungerede.

Efter lidt snak med pressechefen, kom direktøren og holdt statuetten på et par billeder.

Ikke stor kunst, men brugbart til formålet.





  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post438