Nyheder

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

Opgave for Tandlægehuset i Slangerup: profilbilleder og hjemmesidefotos.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, December 22, 2013 14:48:22


I slutningen af sidste år skulle jeg sammen med Henrik Kofoed fra netdirect.dk levere indhold til et tandlægehus i Slangerup.

Henrik satte siden op og jeg tog billederne.

Der skulle dels tages profilbilleder af medarbejderne og dels af nogle arbejdssituationer.

Der er i alt otte tandlæger, klinikassistenter og tandplejere i huset.

Vi havde på et møde før fotograferingen talt om hvilke billeder de ønskede og hvilke billeder der var mulighed for, at tage.

I løbet af en formiddag blev det til billeder i receptionen, på de forskellige klinikker, røntgenapparatet, personalefotos og afslutningsvis et gruppebillede udenfor.

Ved nogle af fotograferingerne er det patienter, der er på billederne og andre er det en af medarbejderne, der måtte træde ind i rollen som patient, da man gerne ville have flere aspekter af tandbehandling og –pleje illustreret.

Profilbillederne er taget i miljø, så der ikke blot er en bar væg som baggrund.

Det synes jeg er et oplagt valg til en tandklinik og for øvrigt også mange andre virksomheder.

Men her skal billederne helst tages den samme dag, så der er en nogenlunde chance for, at få dem til, at fremstå ens.

Jeg måtte dog fotografere på flere af klinikkerne, så helt ens er billederne dog ikke.


www.tandlaegehuset.nu


www.netdirect.dk







  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post436