Nyheder

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

Tipslørdag med Werge og Frimann: redaktionel opgave for Vejle Amts Folkeblad.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, December 09, 2013 13:12:59

I lørdags var jeg sammen med en journalist fra VAF på besøg i Viasats studier i Jenagade på Amager.

Sidst jeg var her for omkring 10 år siden, var da Peter Schmeichel havde sin gang her, nu skulle vi lave en historie om det relancerede Tipslørdag med fodbold fra England.

Da jeg kom var holdet bag i fuld gang.

Programmet skulle begynde klokken 13 og første kamp 45 senere, så der var hektisk aktivitet i og udenfor studiet.

Inde i studiet var der ud over journalisten og mig, tre kamerafolk, en produktionsleder og de to værter Carsten Werge og Per Frimann.

Modsat filmoptagelser, kunne jeg her fotografere mens de sendte live, når jeg selvfølgelig ikke gik i vejen for kameraerne!

Så jeg skød en masse forskellige skud både on og off camera, gennemgang af manus, research på iPad, sminke osv.

Imens det hele foregik fortalte produktionslederen os om hvordan en sådan produktion er bygget op.

I studiet var der rimeligt roligt, selv om der skulle lægges op til indslag, laves telefoninterview og alt muligt andet.

Ude i kontrolrummet, der var bemandet med 10-12 personer virkede det ene anelse mere hektisk, men der var styr på det og produceren og redaktøren kunne deres kram.

Efter den første kamp, mellem Manchester United og Newcastle, gik i gang var det tid til, at lave noget ude i kontrolrummet.

Per Frimann skulle lave højdepunkter fra første halvleg og sad sammen med en og fandt og speakede det.

Inde i studiet var der sat stole op, så han bagefter, sammen med sind medvært, kunne sidde og se kampen og følge lidt med i den.

Da jeg havde skudt nok lavede jeg billeder færdige og kørte hjem.



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post434