Nyheder

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

Produktfotografering: Henning Larsen lampe til Glamox Luxo katalog.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Thu, October 24, 2013 13:49:34


I begyndelsen af oktober fik jeg tilbudt en opgave fra en god kollega, der ikke havde plads i sin kalender.

Dejligt.

Opgaven lød på fotos til lampeproducenten Glamox Luxo.

Det var faktisk tre opgaver i en.

Jeg skrev sammen med journalisten, der havde lavet teksterne til katalogerne og fik tilsendt nogle billedeksempler fra min kollega og på den måde fik jeg en god fornemmelse af stilen i billederne.

Den første opgave skulle udføres på Henning Larsens tegnestue på Vesterbro og drejede sig modsat de to andre opgaver om fotos af en lampe og ikke belysning monteret i en bygning.

Kontaktpersonen på tegnestuen havde udset sig nogle locations til fotos af lampen og jeg kunne stort set bare gå i gang.

Lampen er en serieproduceret lampe, men tegnestuen har fået den fremstillet i en speciel farve til firmaet.

Jeg vidste godt, at det var en arkitektlampe og når jeg tænker på en sådan får jeg et billede i hovedet af en gammel Luxolampe, som jeg havde på mit værelse.

To parallelle arme, nogle fjedre og et rimeligt stort lampehoved.

Henning Larsen lampen var tynd og med et meget lille lampehoved.

Altså ikke rigtig noget der fylder noget i et billede taget on location.

Nå, men jeg fik den stillet på et bord og lod lyset fra Vesterbrogade overstråle baggrunden og stillet skarpt på lampehovedet.

Efterfølgende lavede jeg nogle billeder med medarbejdere i baggrunden.

Fik under vejs lidt hjælp af kontaktpersonen til, at flytte rundt på borde og stole i tegnestuen, så den del gik rimeligt godt.

Jeg skulle bare koncentrere mig om, at lave nogle gode billeder.

Det var en svær opgave, som kunden efterfølgende synes rigtig godt om.



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post425