Nyheder

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

RSNFS

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, October 02, 2013 12:48:44
-

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post422

RSSHL

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, October 02, 2013 12:47:34
-

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post421

Ministerportræt: Billeder af fødevareminister Karen Hækkerup til Landbrugsavisen.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, September 22, 2013 14:19:48

Sammen med en journalist fra Landbrugsavisen var jeg forrige fredag på ministerbesøg.

Jeg skulle lave billeder til et tiltrædelsesinterview med den nyudnævnte fødevareminister Karen Hækkerup, der også er minister for landbrug og fiskeri.

Jeg var der lidt før journalisten, som kom fem minutter i aftalen.

Hun havde fået en halv time til interview og billeder og forberedt mig på, at jeg skulle tage billeder under interviewet for, at være sikker på at få noget i kassen.

Det var tilsyneladende en travl dag, så vi kom først op til ministeren et kvarter efter aftalt tid, men vi blev forsikret om, at vi fortsat havde en halv time som aftalt.

Karen Hækkerups kontor har mange smalle og høje vinduer ud mod havnen hvor solen strømmede ind.

Der var skodder for nogle af vinduerne, men da solen stod ret højt stadigvæk, var der ikke generende lyskiler ind i lokalet.

Jeg bade hende sætte sig på den side af bordet, der vendte væk fra vinduerne, således at hendes ansigt var i højlys.

De bare vægge bagved (der var lige malet og der stod en række billeder på gulvet) gjorde det hele lidt hvidt i hvidt.

Interviewet begyndte og jeg kunne i ro og mag, uden at tænke på flash, tage en masse billeder.

Hvis der var tid til det efterfølgende, ville jeg lave nogle opstillede billeder a la dem jeg havde taget i forvejen, men hvor hun kiggede i kameraet.

Jeg lavede også en indstilling til et billede i et af vinduerne i modlys med flash på.

Journalisten og ministeren blev ved, at snakke og jeg skævede til mit ur.

Da spørgsmålene gik over i smalltalk var jeg fræk nok til, at bede om et par minutter til nogle opstillede portrætter.

Karen Hækkerup har naturligvis prøvet det her mange gange og hun poserede op ad væggen og skiftede lige hovedstilling hver gang jeg havde trykket på knappen.

Jeg lavede nogle helt tæt på og sluttede af med billedet i modlys i vinduet.

Det blev til et forsidebillede og et opslag inde i avisen.



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post420

Bureautopmøde med Creative Circle og Polfoto: konferencefotografering.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, September 16, 2013 14:26:25

Torsdag den 12. september holdt Creative Circle, der står bag uddelingen af priser indenfor kreativ kommunikation, konference i Pressen i Politikens hus.

Jeg var booket af Polfoto til, at forevige seancen, der så småt begyndte ved 8-tiden da de første deltagere dryssede ind, blev registreret, lyttede til jazz og drak kaffe.

Mit opdrag var, at jeg skulle billeddække hele dagen.

Således skulle jeg lave stemningsbilleder, billeder af de forskellige oplægsholdere (der var cirka 10, der hver havde fået 20 minutter) og hvad der nu ellers var interessant.

Da jeg ankom var de sidste forberedelser i gang og jeg fik fat i et bord hvor mit gear kunne ligge og hvor jeg kunne lave mine billeder.

Selv om programmet var tæt pakket, kunne jeg nå at lave billeder af hver oplægsholder løbende.

Det blev som sagt også til en del stemningsbilleder og alt i alt en fin billeddækning af arrangementet.

Jeg gik over på redaktionen bagefter og fik uploaded mine billeder inden jeg cyklede hjemad.


www.creativecircle.dk





  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post419

7-9-13 Bryllupsfotografering i Herlev.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, September 16, 2013 14:25:40

Det holdt hårdt, men også undertegnede blev booket som fotograf på bryllupsdagen af alle bryllupsdage.

Lørdag den 7. september skulle jeg fotografere Mia og Jonas’ bryllup i Præstebro Kirke i Herlev.

En af de her moderne kirker, jeg ellers ikke har meget til overs for, men den her var ret genialt indrettet, set fra en fotografs synspunkt.

Kirkerummet var kvadratisk og fra min position i hjørnet overfor alteret var der måske 15 meter.

Jeg ankom som vanligt i god tid til kirken hvor gommen tog i mod de første gæster.

Jeg fik aftalt formalia med den ret afslappede præst, Hjørdis og ventede ellers på, at seancen skulle gå i gang.

Med gommen og gæster på plads i kirken gik jeg ud og ventede på bruden, der ankom sammen med sin far kort tid inden klokkerne kimede.

Heldigvis var jeg blev opmærksom på, at deres indgang ikke som gæsterne var i hjørnet, men indgangen modsat.

Så jeg var klar da de kom ind og gik den korte vej til alteret.

Som sagt stod jeg ret godt placeret og kunne dække det hele.

Præsten havde været lidt nervøs for om jeg ville forstyrre når jeg nu ikke sad på en anvist plads, men der var tilpas meget uro (ikke larm) fra de mange børn blandt gæsterne.

Ude af kirken igen i højt solskin og riskastning og lykønskninger.

På venstre side af kirken er der et amfiteater, hvor der skulle holdes en lille reception og jeg skulle dels tage nogle stemningsbilleder og dels et gruppebillede.

Vejret var varmt og solrigt og desværre havde Mia og Jonas’ ikke turdet satse på et udendørs bryllup, som så ellers skulle være afholdt i amfiteatret.

Efter en cola light og en hel bunke stemningsbilleder og hele flokken samlet i amfiteatret til gruppebillede, var det tid til parrets afgang.

En stor rød flyder af en amerikaner holdt klar og der var rigelig tid til billeder her også.

Alt i alt en rigtig god bryllupsdag.




  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post418

Smidt ud af fitness.dk: Portrætfoto for Metroxpress.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, September 06, 2013 13:59:24

Torsdag eftermiddag var jeg på en hurtig opgave for Metroxpress.

Jeg skulle fotografere Marie Louise, der var blev nægtet, at træne i fitness.dk i Parken på grund af sin påklædning.

Så derfor ville de godt have nogle billeder af hende i det tøj hun havde haft på.

Jeg må sige, at de gange jeg har haft medlemskort til et træningscenter (og kommet der!) har jeg set mange kvinder klædt i omtrent samme tøj som Marie Louise.

Sports bh og lange tights.

Jeg tog nogle billeder af hende mens hun kiggede sig selv i spejlet, snørede sine sko og mens hun stod op ad en væg.

Mens jeg tog billeder talte vi om hendes oplevelser og jeg måtte give hende ganske ret i, at det var noget meget normalt træningstøj at have på.

Hjem på cyklen og lave nogle billeder.

Historien endte på forsiden og blev også bragt i BT.



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post417

Kampagnebilleder og valgplakater: Billeder for SF Tårnby.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, September 06, 2013 13:48:46

I sidste måned fik jeg en henvendelse fra SF i Tårnby, der ønskede at få lavet nogle billeder af deres medlemmer og lokalpolitikere til brug i det kommende kommunalvalg.

Jeg skulle dels lave enkeltportrætter, hvoraf to skulle bruges til valgplakater og et gruppebillede af de fem politikere.

Jeg havde egentlig forestillet mig, at hvis jeg engang skulle lave billeder til valgplakater, skulle det være udendørs på en location og ikke i studiet med en ensfarvet baggrund.

Efter en længere mailkorrespondence nået vi frem til, at billederne skulle tages i mit studie op ad en af SFerne medbragt baggrund.

Der skulle være lidt plads rundt om de to kandidater, så der var plads til partinavn og –bogstav, men hvordan det endelige layout skulle være, lå ikke fast.

Da de fem lokalpolitikere ankom til mit studie en onsdag aften havde de dels ikke deres baggrund med og dels ikke ret meget tid, da de skulle til et møde en time senere.

Nå, men jeg havde selvfølgelig gjort en opstilling klar: softboks som hovedlys og to lamper på til udlysning af den hvide baggrund.

Vi talte lidt frem og tilbage om hvad der virkede på billeder: smil, alvorlig, armene langs siden, armene over kors osv.

Jeg begyndte med et stående portræt af de fem hver især og fik dem til, at stå på forskellige måder.

Trods deres travlhed fik jeg taget stresset af dem og fik taget nogle afslappede billeder.

Efterfølgende bad jeg dem sidde omvendt på en stol med armene på stoleryggen for, at få nogle billeder med en anderledes fysisk holdning end den de havde stående.

Til sidst lavede vi gruppebilledet.

De havde talt om at lave et hvor de stod i kileform med spidskandidaten Brian Franklin forrest og de andre fire bagved.

Først afviste jeg idéen da Brian er en kæmpemand på to meter og de andre ville se ud som dværge ved siden af ham.

Men ved at stille mig op på en stige og derved ændre perspektivet, fik jeg det til og se ret godt ud og det var det billede de endte med, at vælge.

Af mangel på en bred baggrund måtte jeg efterfølgende klone lidt ind i siderne af billedet.

Heldigvis gik det meste af de to yderste på billedet fri af kanten på baggrunden, så det var rimeligt nemt klaret.

Til portrætterne valgte de dem hvor de stod med armene over kors.

Jeg leverede alle billeder i sort/hvid og farve.





  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post416

Portrætfotos af tidligere landsholdsspiller: Redaktionelle fotos til Horsens Folkeblad.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, September 06, 2013 13:48:31


I begyndelsen af september var jeg i Roskilde for, at portrættere den tidligere landsholdsspiller Niels Erik Andersen.

Jeg kendte ham umiddelbart ikke, men det viste sig også, at det var en af dem, der dels ikke spillede så mange kampe for Danmark, men også at han spillede i 60erne.

Så vidende er jeg trods alt ikke om landsholdsfodbold.

Journalisten fra avisen var ankommet, da jeg ringede på og jeg blev budt på kaffe og pakkede ellers mit udstyr ud og satte mig ned.

Jeg tog nogle enkelte billeder mens de talte sammen, hvor jeg brugte flash.

Niels Erik sad med ryggen og siden til de store vinduer i stuen og hans ansigt var derfor i skygge.

Det kan være vanskeligt, at fotografere et interview under disse forhold og jeg måtte da også arbejde noget med flashen inden jeg fik noget brugbart.

Da det var tid til pause i interviewet, der ellers var ganske interessant og krydret med en masse anekdoter fra dels landsholdet og dels Vejle Boldklub, hvor Niels Erik havde sin klubkarriere, bad jeg Niels Erik om, at komme med udenfor til lidt portrætter her.

Jeg havde desværre ikke min reflektor med, så der måtte arbejdes noget efterfølgende i Photoshop for, at få øjnene med i billederne.





  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post415

Reportage fra DHL-Stafetten: redaktionelle billeder til Region Sjælland.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, September 06, 2013 13:47:57

Et par uger inden årets DHL-Stafet, blev jeg kontaktet af en medarbejder fra Region Sjælland.

De søgte en sportsfotograf!?, der kunne tage nogle billeder af de mange medarbejdere (950) der løb for regionen.

Billederne skulle bruges til deres personaleblad ”Esset” og til intranet, samt arkiv.

Jeg skulle lave reportagen fredag aften og da det havde været strålende sensommervejr de andre dag, havde jeg sat næsen op efter det samme denne aften.

Da jeg begav mig over i Fælledparken lidt over 17 var vejret stadig godt, om end noget mørkt mod vest.

Sammen med en journalist skulle vi lave generel reportage om løbet og Regionens medarbejder og lave nogle små interviews med nogle af holdene.

Jeg besluttede, at lave nogle ”løbebilleder” først og skød nogle i terrænhøjde og gik bagefter op på en af de trapper, der er lavet så man kan krydse løberuten uden, at komme i karambolage med løberne.

Så kom regnen skal jeg love for!

Heldigvis var der en overdækning på trappen, som vi kunne stå nogenlunde i læ af.

Men der var ikke nogen vej udenom, vi måtte ud i regnen, så vi kunne fange nogle af løberne oppe i målområdet.

Her skød jeg nogle aktionbilleder, mens journalisten fik fat i nogle af holdene, som jeg så skød portrætter af.

Vi havde talt om, at lave billeder i det store telt, som Regionen havde på pladsen, men det droppede vi for i stedet at få nogle flere stemningsbilleder i området.

Et enkelt portræt af koncerndirektøren blev det også til, inden jeg rimeligt gennemblødt, zigzaggede mig vej ud af parken og hjem.





  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post414

Fotografering af ihi Bupa personale: opgave for Photoshot.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, September 06, 2013 13:47:28

Sidst i august skulle jeg lave en opgave for det engelske bureau Photoshot. De har forsikringsselskabet ihi Bupa som kunde.

Jeg har lavet enkelte opgaver for dem før, dengang var det enkeltportrætter. Denne opgave var til et medarbejderblad og deres årsrapport.

Det skinner klart igennem at opgavestiller og kunde er britiske.

Den måde de vil have billederne optaget og leveret på er meget anderledes end den jeg er vant til fra danske kunder.

Der er en hel manual for hvordan de mange billeder skal tages, hvilket selvfølgelig hænger sammen med, at der er flere fotografer verden over, der bidrager til samme opgave.

Men det er en anelse fremmed for mig, men faktisk også udfordrende.

Deres kontor ligger i Palægade, der er en lille gade mellem Store Kongensgade og Bredgade nærmest Kongens Nytorv, som jeg plejede, at parkere i da jeg var i praktik på JP.

Denne dag havde jeg dog taget cyklen, hvilket er mest praktisk når man skal på flere locations i city.

Det var ret tjekket, den måde firmaet håndterede, at sende medarbejdere på fotoshoot.

De var briefet om, at medbringe forskelligt tøj og så skulle de lige underskrive en modelrelease bagefter.

Første location var Nyhavn.

Jeg havde forestillet mig, at det nok skulle kunne gå, at fotografere her, midt på formiddagen, men selv i den fjerne ende af Nyhavn var der pænt pakket med øldrikkende og isspisende turister.

Vi fortrak rundt om hjørnet til skuespilhuset hvor jeg skød alle de billeder, der var blevet bedt om, men da vi ikke havde brugt så lang tid på det og medarbejderne var friske på en location mere, tog vi på Amalienborg.

Det var midt i vagtskiftet, men det gik alligevel.

Tilbage til kontoret og råudvælge og hurtigredigere jpgs, som blev afleveret på ftp.



  • Comments(1)//nyheder.jenspanduro.dk/#post413

Med Serviceforbundet på Christiansborg: Redaktionelle billeder til fagbladet Service.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, September 06, 2013 13:46:57

Sidste tirsdag i august var jeg inde på Christiansborg for, at fotografere forbundsformand, forbundssekretær og faglig sekretær fra Serviceforbundet.

De var inviteret til møde med Socialdemokraternes beskæftigelsesudvalg, der gerne ville høre hvad de havde at byde ind med i forhold til partiets beskæftigelsesmæssige mærkesager.

Jeg mødtes med de herrer John Dybart, Finn Johnsen og Torben Vangsgaard (som faktisk er en af mine tidligere kollegaer fra min tid i politietaten!) på trappen i Rigsdagsgården.

Her skød jeg et par portrætter af dem inden vi gik ind.

De herrer af indgangen for enden af trappen og undertegnede igennem sikkerhedstjekket i besøgsindgangen.

Der er åbenbart forskel på folk.

Det resulterede i, at jeg måtte vente på de herrer indtil de blev hentet af en fra partiet.

Vi gik sammen op til partiets gruppeværelse hvor Leif Lahn bød velkommen.

Der var masser af dagslys i lokalet, der vender mød øst, så på dette sene tidspunkt af dagen var det heldigvis indirekte og ikke solstråler, der pressede på.

Jeg skød hele bordet rundt med henholdsvis min 24 mm og 50 mm og flash.

Kort tid efter var jeg færdig og sagde hurtigt farvel og kørte hjem og lavede billeder.





  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post412

Traktorer og trafik i høstsæsonen: Billeder til Landbrugsavisen.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, September 06, 2013 13:46:06

Efter min fotoopgave for OK og Renault i Albertslund, satte jeg kursen mod Tureby ved Køge.

Her skulle jeg fotografere Jesper, der kører traktor på Bregentved Gods.

Han er blevet interviewet af en journalist fra avisen om de farlige situationer, der nogen gange opstår når de øvrige trafikanter møder en traktor, en mejetærsker eller en anden stor landbrugsmaskine på vejene.

Det er især et problem her i høsten hvor der er ekstra mange maskiner i brug på landbrugenes marker.

Jesper ankom kort efter jeg var kørt ind på gårdspladsen ved Turebyholm.

Sammen kørte vi i hans Volvo ud til en mark hvor en af hans kollegaer havde gang i en 24 tons John Deere med tilhørende arbejdsredskab bagefter.

Jeg tog nogle billeder af traktoren på marken, hvilket egentlig var lidt uinteressant i forhold til historien billederne skulle bruges til.

Derfor fik jeg Jesper sin kollega til, at klappe redskabet op og køre en tur ud på landevejen i den ene ende af marken.

Her fik jeg billeder af hvor bred sådan en traktor er og heldigvis kom, der også et par bilister, som jeg kunne få med på billederne.

Den ene kørte i en firehjulstrækker og tog den ud over marken bagom traktoren!

Den anden var i sin iver for, at komme forbi ved, at køre mine fødder over, da han tog den ud i grusrabatten hvor jeg stod!

Så der fik jeg de helt rigtige billeder til historien.

Jesper og jeg tog lige en afstikker ned til en mark hvor jeg tog nogle billeder af en anden traktor med et andet redskab på og efterfølgende kørte vi over til marken hvor høsten var i gang med tre store Claas mejetærsker med et skærbord (nyt ord, som er det foran mejetærskeren, der høster kornet) på 40 fod!

Godt nok bliver skærbordet taget af og sat efter mejetærskeren når de kører på vejen, men de fylder så en del i både bredden og længden alligevel!

Jesper sprang ind bag rattet i en af traktorerne og hans kollega Lars kørte mig tilbage til Turebyholm og min bil.





  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post411

Karin vandt en Renault Clio: Pressebilleder for Renault og OK Benzin.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sat, August 31, 2013 13:30:01

Fredag middag var jeg hos Bilia i Albertslund (en butik jeg frekventerede en del da jeg i sin tid som ansat i rigspolitiet kørte fejeblad med køretøjer til og fra de storkøbenhavnske autoværksteder)

Her skulle jeg fotografere Karin Houmann, der i OKs jubilæumskonkurrence havde vundet en spritny Renault Clio.

Da jeg ankom var Søren fra Renault kommet og i gang med, at finde ud af hvordan billederne skulle tages.

Det var egentlig ret nemt: en rød Clio mod en rød baggrund med Renaults logo var opstillet i det ene hjørne af salgslokalet.

Karin og hendes familie, mand og tre sønner, var også kommet.

Da OKs salgschef Henrik ankom var det klar til billeder.

Jeg tog de traditionelle ”nøgle og blomster overrækkes til glad vinder” og bagefter lavede jeg lidt billeder af familien foran bilen og nogle hvor ungerne trykkede på knapper og sagde næh og ih og åh alt imens enhver detalje i det nye køretøj blev inspiceret.

Det det gælder om når man tager den slags billeder er, at fange nogle gode ansigter og de store smil.

Det blev til fire billeder i alt.


www.ok.dk



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post410

Gunnis begravelse i Sydhavnen: reportage fra kirken.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, August 16, 2013 15:50:21

Et par dage efter jeg havde været til sølvbryllup fik jeg en opgave jeg ikke havde prøvet før: jeg skulle fotografere til en begravelse.

Godt nok har jeg lavet opgaver for Polfoto, der omhandlede begravelser, men det var begravelser af nogle, der havde offentlighedens interesse.

Det her var Thomas, hvis far Gunni havde levet det hårde liv i det københavnske Sydhavnskvarter, der skulle stedes til hvile.

Fra den begivenhed ville Thomas gerne have et minde og derfor havde han kontaktet mig.

Jeg var lidt, jeg vil ikke kalde det betænkelig, men jeg skulle lige finde ud af hvordan det kunne foregå.

Thomas vidste ikke hvem og hvor mange, der ville komme til begravelsen, men der ville helt sikkert komme nogle af hans fars gamle venner.

Nu da han havde hyret mig til, at fotografere under seancen, måtte jeg lige lodde stemningen blandt gæsterne inden jeg bare skød løs.

Men som vi talte om kunne jeg jo bare henvise til Thomas hvis der var problemer.

Jeg blev mødt af Thomas da jeg ankom til Frederiksholm Kirke.

Han var afslappet klædt i shorts og skjorte og beroligede mig med, at det var ikke så fint og officielt.

Han var bare glad for, at jeg ville komme, det betød meget for ham.

Jeg tog opgaven, som var det et bryllup: gæsterne ankom, går ind i kirken, fotos af præsten, der taler, fotos af gæsterne (nogle ville ikke fotograferes, hvilket jeg selvfølgelig respekterede), udgang fra kirken og slut.

Egentlig var det ikke meningen, at kisten skulle være båret ud, da bedemanden ikke var kommet, men han ankom kort efter, at bisættelsen var færdig og så hankede gutterne lige op i kisten og bar den ud i rustvognen.

Og så var der gravøl, bogstaveligt talt.

Thomas satte et par kasser på jorden ved siden af rustvognen og der blev skålet, snakket og vistnok også fældet en tåre.

Det var en oplevelse ud over det sædvanlige og det gik godt synes både Thomas og jeg.



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post409

Karin er utilfreds med metroen: Pressefotos for Metroxpress.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, August 16, 2013 14:55:08

Torsdag eftermiddag var jeg ude hos 82-årige Karin på Frederiksberg.

Avisen ville gerne have nogle billeder til det interview en journalist havde lavet tidligere.

Som mange andre af indbyggerne i hovedstaden er Karin ramt af støjgener fra en metrobyggeplads.

Hendes ligger lige neden for vinduet og har ødelagt halvdelen af Aksel Møllers Have.

Jeg skulle se om jeg kunne få nogle lidt andre billeder end ”et kig fra altanen og ned på byggepladsen”.

Det billede tog jeg også, det lå lige til højrebenet (og det var så det der blev bragt)

Men Karin var ikke helt vild med, at få taget billeder indenfor, da der ikke var ryddet op og ”det drejer sig jo om metroen og byggepladsen”.

Jeg brugte min 8-15 mm, der giver nogle meget vidvinklede billeder, men de kan efterfølgende rettes op i Photoshop og beskæres med et godt resultat.

Man skal dog være bevidst om, at de dele af motivet, der er i kanten af rammen bliver noget forvrængede.

Efter en let oprydning, som jeg forestod (flyttede et par bunker papir) fik jeg lov til, at fotografere indendøre også.

Da jeg havde sagt farvel, gik jeg ned på gaden og tog et par billeder af Karin på altanen i forskellige beskæringer.



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post408

b nn

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, August 16, 2013 14:33:07
-

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post407

Busreklame for Dentimax: Portrætfotografering af tandlæge Marco Scimemi.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, August 14, 2013 20:46:05

Jeg fik en henvendelse fra Marco Scimemi, der er indehaver af Dentimax, en tandlægeklinik der udfører implantater.

Han skulle bruge et portræt af sig selv til en reklamekampagne, der skulle køre på siden af busser i 3 måneder.

Jeg havde linet op med den store paraply en af de andre i studiet har og noget lys på en hvid baggrund i studiet.

Det billede Marco skulle have taget, skulle vise en imødekommende person iklædt det til fagene hørende tøj.

I dette tilfælde hovedbeklædning, kittel og om halsen et par kikkertbriller.

Jeg havde fået et udkast til reklamen tilsendt, så jeg havde en nogenlunde idé om hvor vi skulle hen.

Jeg bad Marco om, at tage opstilling og så skød jeg løs.

Vi lavede nogle billeder hvor hans arme var krydset eller hang ned langs siden.

Jeg bad ham om, at smile og ikke at smile.

Det er nogle gange svært, at vide præcis hvordan folk, der ser reklamen opfatter den portrætterede.

Nogle kan opfatte ikkesmilende personer som alvorlige, andre som seriøse og nogle kan måske opfatte dem som afvisende.

Igen kan en smilende person opfattes som lalleglad, useriøs eller imødekommende.

Det er lidt en balance.

Derfor skød jeg omkring 60 billeder der havde forskellige udtryk, kropsholdninger og armstillinger.

Efterfølgende sorterede jeg dem med lukkede øjne fra og dem, der lignede hinanden for meget og sendte cirka 25 til Marco.

Sammen med sin grafiker gennemgik han billederne og valgte det endelige, som grafikeren så Photoshoppede og satte ind i reklamen.

www.dentimax.dk







  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post406

Ministerrokade: Pressefotos for Jyllands Posten.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, August 14, 2013 20:45:50

Sidste fredag formiddag fik jeg et opkald fra JPs fotodesk.

De ville have mig til, at dække den bebudede ministerrokade på Amalienborg og senere en overdragelse i et ministerium, som endte med at blive fødevareministeriet klokken 13.

Men først gjaldt det ministrenes ankomst til Kronprinsens bolig på Amalienborg, hvor der skulle i audiens.

Selv om det var ret kort tid inden tingene skulle ske var jeg der i rimeligt god tid.

Jeg tog cyklen, så jeg undgik bøvlet med at finde en parkeringsplads.

Jeg tog opstilling blandt kollegaerne langs de farvede belægningssten, der markerede kørevejen ind til porten, så jeg kunne få nogle skud af ministrene på bagsædet af deres biler ved ankomsten.

Det er altid svært, at tage billeder igennem bilruder og når de fleste tilmed er tonede, så er det næsten umuligt.

Det lykkedes dog med nogle enkelte, men de havde også rullet vinduerne ned!

Da den sidste vogn var kommet sprang jeg hurtigt på plads foran porten.

Endte dog i anden række, men fik mulighed for, at sidde foran kollegaerne, så jeg faktisk havde frit skud til porten.

Vi ventede en rum tid og da de først kom ud, med en smilende Helle Thorning som den første, gik det hurtigt.

Der var ikke tid til spørgsmål fra journalisterne, så det var overstået inden det næsten var begyndt.

Op på cyklen og ind på kontoret og lave en stak billeder og sende.

Næste stop var fødevareministeriet hvor Karen Hækkerup skulle afløse Mette Gjerskov.

Solen bagte ned og meget utraditionelt havde man valgt at holde seancen i gården, dejligt men varmt.

Der var en enkelt lille tv-lampe på og ellers kraftigt modlys, som måtte blødes op med flash.

Der var den sædvanlige tale fra departementschefen, talen fra den afgående, gaveoverrækning og talen fra den tiltrædende og gaveoverrækning.

Bang, bang, bang ikke så mange problemer der.

Op på cyklen og tilbage på kontoret og lave billeder og sende.





  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post405

Til frokost på Bastionen og Løven: Sølvbryllupsfotografering.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, August 14, 2013 20:43:45

Normalt er det bryllupsfotografering jeg bedriver, men der er så også nogle, der holder hinanden ud til de har sølvbryllup og det skulle jeg fotografere en tirsdag eftermiddag i juli.

Charlotte, jeg har været i BNI forretningsnetværk med, og hendes mand Mikkel kunne den 23. juli fejre den store dag.

De havde inviteret gæster til frokost på Bastionen og Løven på volden på Christianshavn.

Solen stod højt på himlen og det var rigtigt varmt.

Spisningen skulle foregå indenfor, men parret tog i mod de mange gæster med et glas champagne i den lille have udenfor.

Jeg skød de mange gratulanter og mens de hyggede sig i hinandens selskab. Da de alle var ankommet rykkede vi indenfor, hvor jeg skulle tage lidt billeder under forretten.

Jeg tog billeder af de korte taler, der var her og tog enkeltportrætter af de mange gæster, der sad og lyttede.

Det blev også til nogle oversigtsbilleder og da maden kom lavede jeg lidt billeder af bordene.

Op på cyklen og ud i sommervejret og ind på kontoret og redigere.





  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post404

Steinar Ditlefsen, foredragsholder: Videostreaming i samarbejde med Webstream og Livecast.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, August 14, 2013 20:43:30


En mandag i juli måned var jeg hyret ind som kameramand til en livestreaming med Steinar Ditlefsen, der er foredragsholder, seminarleder og coach.

Han skulle holde et oplæg af cirka halvanden time, som skulle streames på hans Facebookside.

Seancen skulle laves hos Webstream i Vermundsgade, hvor vi havde opsat lys og et whiteboard, som Steinar kunne skrive på under sit oplæg.

Han kom selv med et rollup, som skulle stå i baggrunden.

Der skulle streames to gange, en gang om formiddagen og en gang om aftenen.

Vi opsatte ”studie” i et mødelokale hvor vi måtte rykke lidt rundt på inventaret for, at få plads til det hele.

Når man streamer sætter man en boks via internettet til sin computer og kan herved videresende signalet til den destination man ønsker.

Det kan være egen hjemmeside eller som i dette tilfælde Facebook.

Steiner skulle også have vist to videoer under sine seancer og da jeg var eneste person i rummet ud over ham, (der sad en fra Livecast i kontoret ved siden af og tjekkede op på signalet og sendte Facebookbrugere videre), skulle jeg også sørge for at klippe mellem kamera og video.

Det er egentlig ret simpelt da det hele foregår i samme program på computeren.

Men da der er forsinkelse i signalerne, skal man være ret præcis i forhold til klipningen, men det gik fint.

Jeg tror egentlig, at den der havde det hårdest under de to seancer var Steinar, der dels skulle holde den gående i så lang tid og dels udholde varmen i et solopvarmet mødelokale og en kraftig tv-lampe i hovedet..

www.webstream.dk

www.livecast.dk







  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post403

Med Jobpatruljen i Fields: redaktionelle billeder for HK Handel.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, August 14, 2013 20:42:55

En tirsdag i juli var jeg med HKs Jobpatrulje på arbejde i Fields.

De opsøger butikker, der har unge under 18 år ansat og interviewer og oplyser dem om deres rettigheder, som ansatte.

Jeg mødtes med Jamil, der skulle ind i butikkerne på 1. salen, mens nogle af hans kollegaer tog sig af butikkerne andre steder i centret.

Der er en del tøjbutikker i Fields, og det er ofte der, der er ansat unge under 18 er Jamils erfaring.

Jeg havde fået som opdrag, at lave nogle billeder af de unge i snak med Jamil Den første håndfuld butikkers afslag (de havde enten ikke unge under 18 eller også var de unge ikke mødt) og Jamils konstaterende ”forleden var vi i 100 butikker og fik kun lavet et interview, men en masse aftaler” var ikke opmuntrende.

Men man skal aldrig sige aldrig: I H&M var der bid: Christina havde fritidsjob og ville gerne tale med Jamil og fotograferes af mig.

Interviewet foregik stående mellem tøjstativerne og jeg skød fra flere forskellige vinkler både closeups og vidvinklet.

Efterfølgende var vi i mange butikker igen, men jeg tænkte at jeg lige ville give det en chance.

Jeg synes, at det var lidt tyndt med kun en case.

Inde i ONLY havde de også en ung under 18 år, som dog ikke var mødt endnu.

Men lige som vi var på vej væk ankom Olivia, der lettere forvirret sagde ja til interview og foto.

Efterfølgende mødtes vi med med de fire andre fra Jobpatruljen, der ikke havde fået nogle interviews, men en masse aftaler.

Jeg skød nogle billeder mens de stod og talte.

De og jeg skulle videre, så Jobpatruljen kørte til frokost og jeg kørte på kontoret.





  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post402

Roskilde Festival 2013: Fotos af Mobilepay app og Cashpoints på campingområdet for Danske Bank.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, July 24, 2013 11:06:35

Fredag eftermiddag skulle jeg endnu engang ud af de trygge rammer i Backstagevillage og fotogravene foran scenerne og ud blandt pøblen på campingområdet.

Denne gang skulle jeg til City Centre East, hvor Danske Bank havde opstillet nogle hæveautomater, som de gerne ville have billeder af.

Inden jeg gik helt derned, mødtes jeg med min datter Karoline og en af hendes veninder, der skulle være modeller til nogle opstillede billeder som skulle bruges i forbindelse med bankens Mobilepay app.

Vi mødtes ved agora L og med nogle boder som baggrund fik jeg lagt lidt festivalstemning ind i billederne.

Det var sin sag, at tage billederne så de viste app’en på iPhonen, samtidig med, at det skulle se naturligt ud.

Der udover blev vi nødt til, at vente til, der drev lidt skyer ind over området, så lyset ikke var så hårdt.

Da jeg havde taget en masse billeder fortsatte Karoline og hendes venner ud og festede og jeg gik ned og fandt pengeautomaterne ikke langt derfra.

Der var opsat en række pengeautomater i nogle orange containere, som selvfølgelig allerede var godt taggede og dækket af klistermærker.

Igen stillede jeg mig bare op og fotograferede uden nogle tog notits af mig.

Jeg gik ikke helt tæt på folk når de hævede deres penge, hvilket nok ville få folk til, at reagere negativt i forhold til afluring af deres pinkoder.

Jeg skød lidt med forskellige objektiver og stod og ventede på, at de der hævede penge stod godt og dem i køen stod godt i forhold til framingen af billederne.

Tilbage i sikkerhed i pressecentret lavede jeg billederne og sendte inden det var tid til koncerter.



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post401

Roskilde Festival 2013: Fotos af Faktabutik på campingområdet for HK Handel.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, July 24, 2013 10:48:21

Fakta havde i år etableret en butik i City Centre West på campingområdet.

Derfor blev jeg bedt om, for HK Handel, at tage ud og lave nogle billeder af butikken, de ansatte og alle de farverige kunder.

Så torsdag eftermiddag, et par timer inden musikken begyndte på Orange og alle de andre scener, gik jeg den støvede vej ned til butikken.

Jeg lavede nogle billeder udefra inden jeg fik adgang til butikken og kunne lave noget indefra også.

Butikken var, som så meget andet på festivalen, opbygget ret interimistisk.

En lang disk hvor dankortterminalerne stod på række og ekspedienterne betjente masserne.

Bagved var de forskellige varer opstillet og til, at bringe dem til ekspedienterne, stod der en række ansatte og kastede varerne til dem.

Ude bagved stod nogle store kølebiler og summede.

Butikslederen fortalte, at de på et døgn havde solgt 80 paller øl, hvad der svarer til godt 150.000 dåser!

Der udover blev der blandt andet solgt pastasalater, slushice, sodavand og andre festivalegnede varer.

En fordel ved, at fotografere på festivalen er, at folk i de fleste tilfælde er fuldstændigt ligeglade med, at blive fotograferet.

Skulle de spørger en hvem man laver billeder til, er det af ren nysgerrighed, og når man har svaret fortsætter de deres gøremål i deres egen lille festivalverden.

Efter en lille times tid ved og i butikken hvor jeg også lige fik nogle kontaktpersoner, som journalisten kunne ringe til, gik jeg tilbage til pressecentret i Mediebyen, nå nej: Backstagevillage, som det jo er omdøbt til, og lavede mine billeder færdige og sendte.

Her efter var det tid til koncertfoto!



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post400

Roskilde Festival 2013: Queens of the stoneage på Orange.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, July 07, 2013 21:03:55


  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post399

Roskilde Festival 2013: Black Rebel Motorcycle Club på Orange.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, July 07, 2013 18:28:39


  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post398

Roskilde Festival 2013: Airborne på Arena.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, July 07, 2013 18:02:02


  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post397

Roskilde Festival 2013: Metallica på Orange.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, July 07, 2013 17:44:59
En af de her koncerter hvor vi står 150 meter væk blandt publikum.
På grund af min ringe statur, måtte jeg holde kameraet over hovedet og bruge liveview på mit 5D mk III med en 70-200 og 1.4 konverter!
Ude af øje ude af sind!



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post396

Roskilde Festival 2013: Kreator på Arena.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sat, July 06, 2013 01:05:16


  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post395

Roskilde Festival 2013: Bobby Womack på Orange.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, July 05, 2013 20:20:55


  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post394

Roskilde Festival 2013: Turbonegro på Orange.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, July 05, 2013 18:17:11


  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post393

Roskilde Festival 2013: Slipknot på Orange.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, July 05, 2013 10:17:40


  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post392

Roskilde Festival 2013: Jake Bugg på Odeon.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, July 05, 2013 10:05:03


  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post391

Roskilde Festival 2013: Suicidal Tendencies på Arena.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Thu, July 04, 2013 19:59:01


  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post390

Roskilde Festival 2013: Kvindefodbold, pressebilleder for Metroxpress.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, July 03, 2013 14:19:57

Tirsdag var jeg på Roskilde for Metroxpress for, at dække Sensational Football, en fodboldturnering kun for kvinder.

Det var klassisk Roskilde: urinstøv blæsende i vinden, den ene lejr mere outreret end den anden og en kamp om, at spille eurodance højest på de på trailer medbragte kæmpeanlæg.

Journalisten skulle bruge nogle billeder af de spillere han ville portrættere kort på morgendagens side om festivalen i avisen.

Kampene blev spillet side om side på to baner flankeret af tribuner i 5-6 meters højde.

Spillerne var udklædt som alt fra Bjørnebanden (dem skulle jeg fotografere), Ninjaturtles, dyr og et helt hold med nummer 4 og navnet Agger på ryggen!?

Det gik forholdsvis hurtigt for sig på de små baner og jeg skød kun ganske lidt med min 70-200 og det meste med min 50 mm.

Mens jeg fotograferede hørte jeg den hurtigtsnakkende speaker råbe ordet ”streaker” i mikrofonen.

I det jeg vender mig mod den anden bane er to splitternøjne fyre i gang med en dans til både spillere og publikums store jubel!

Slam!

Journalisten og jeg blev hurtigt enige om, at det måtte være billedet fra en begivenhed, der bliver dækket hvert eneste år.

Han gik op for at skrive sin historie, jeg blev der 20 minutters tid mere for, at fange andet end spillet.

Gik op i pressecentret og lavede billeder og fik dem sendt ind, inden jeg gik ned til bilen, der holdt nede ved ringvejen.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post388

Pressemøde i Skatteministeriet: Pressefotos for Jyllands-Posten.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sat, June 29, 2013 10:02:05

Foto: ©Michael Bothager, kollega.

Torsdag eftermiddag svingede jeg mig i sadlen og cyklede mod Christianshavn hvor skatteminister Holger K. Nielsen og SKATs direktør Jesper Rønnow Simonsen, skulle holde pressemøde.

Det var et klogt valg, at tage den tohjulede, da bilerne som forudset holdt i kø fra Nyboder og næsten til Knipppelsbro.

Så er det dejligt, at kunne suse lige forbi.

Jeg ankom til ministeriet sammen med kollega Bothager, der var på job for Berlingske.

Rummet pressemødet skulle holdes i var tætpakket med ikke færre end 7 tv-kameraer! og på en stol sad Francis Dean, som jeg ikke har set i nærmest årevis.

Men det er godt nok også lang tid siden sidste pressemøde, så det var helt rart, at se at alt var ved det gamle.

Der var to dagslyslamper rettet mod bordet hvor ministeren og direktøren skulle tale, så det var fotografering uden flash.

Jeg satte mig på gulvet foran bordet ude af syne for de mange tv-kameraer og tog de første billeder herfra.

Meget klassisk: vidt, nær og ultranært.

Sneg mig over på modsatte side af den lampe, der kastede lys fra venstre side og skød noget i modlys.

Gik ud på gangen og rundt til døren på den anden side og stod her og skød indtil der var spørgsmål.

Ville egentlig være gået nu, da jeg følte, at jeg havde hvad jeg skulle bruge, men døren på gangen mellem de to indgangsdøre til lokalet var låst, så jeg ventede på, at de få spørgsmål var besvaret.

Nu var det tid til tv-interview, hvilket jeg så lige tog et par billeder af inden turen gik mod Østerbro på den tohjulede overhalende massevis af firehjulede!

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post387

Polo i parken: Pressefotos for Metroxpress.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, June 25, 2013 11:47:11

Søndag var jeg sammen med en journalist i Fælledparken for, at lave en reportage om poloturneringen Copenhagen Polo Open.

Nu spørger du sikkert, ligesom journalistens venner: har du et kamera, der kan tåle vand – spiller de ikke nede i havnen?

Nej, det er hverken kajakpolo eller vandpolo, men slet og ret polo.

Spillet, der lægger navn til de af mange kendte poloshirts.

Seks mand til hest, med lange køller, en hvid kugle/bold og en bane på størrelse med en fodboldbane.

Der var simpelthen anlagt en bandeindhegnet polobane der hvor, der normalt bliver spillet fodbold.

Da jeg ikke vidste ret meget om selve spillet tillod jeg, at fotografere en hel kamp: 45 minutter med fire quarters og skift af hest i hver pause.

Der gik lige noget tid inden jeg fandt rytmen i at fotografere spillerne og deres heste.

Men så gik det.

Jeg havde bevæbnet mig med min 300 mm, der var alt rigeligt, når jeg både skulle have en hest (der trods navnet polopony) var en rigtig voksen en, samt en rytter i billedet.

Efter kampen gik journalisten og jeg ned for, at finde nogle spillere, hvilket næsten selvfølgeligt var to englændere, Mat og Ryan.

Men de blev interviewet gik jeg rundt i den interimistiske ryttergård og tog billederne af de mange hjælpere, der gjorde hestene klar med flettede haler og bind om anklerne.

Det levede fuldstændig op til fordommene: rytterne spiller og har hjælpere til det grove.

Trods det var indtrykket fra journalisten dog, at polo ikke udelukkende er for de rige.

Jeg tog nogle billeder mens Mat gjorde sig klar og sadlede op og så lige nogle billeder af ham i kamp inden jeg gik hjem.

Det blev til to billeder i avisen og et galleri på nettet.



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post386

Portrætfotos af Anni Søborg fra Københavns Universitet.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, June 25, 2013 11:46:39
I midten af juni måned skulle jeg ind på Frue Plads og fotografere Anni Søborg fra uddannelsesservice på Københavns Universitet.

Jeg havde pakket let: kamera, objektiver, en enkelt kameraflash og en reflektor.

Havde besluttet mig for, at bruge det forhåndenværende lys og en reflektor og kun flashen i nødstilfælde, hvilket ikke blev nødvendigt.

Anni foreslog, at vi gik ind i festsalen, hvilket ikke viste sig, at være muligt da der var låst og nøgler ikke kunne fremskaffes før senere.

Det gjorde nu ikke så meget, da mange af de billeder man ser fra universitetet ofte er taget her.

Vi tog nogle billeder på trappen foran salen og gik efterfølgende ovenpå og skød nogle på gangarealet.

Jeg ville gerne lave et godt udvalg, da jeg ofte ikke ved præcis hvad mine kunder ønsker sig af billeder og så er det bedre med nogle forskellige locations.

Derfor gik vi ud i gården bag bygningen og skød nogle portrætter hvor jeg brugte min 70-200 ud over min 50 mm for, at få lidt variation i motiverne.

Efter en lille times session kørte jeg på kontoret og lavede et udvalg, som jeg lagde op i et galleri på min webside, hvorfra Anni så endte med at vælg seks billeder, som jeg så færdigredigerede.





  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post385

En dag med redaktionelle billeder: på job for Horsens Folkeblad.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, June 25, 2013 11:46:22

En dag før sommeren blev til rigtig sommer var jeg på opgave for Horsens Folkeblad.

Første opgave var i Tisvilde, hvor journalisten skulle tale med indehaverne af Tisvildeleje Caféen, Charlotte og Flemming, der begge er fra Horsens.

Interviewet var i fuld gang da jeg ankom og jeg gjorde kameraet klar og satte mig og lyttede med på den sidste del af interviewet.

Jeg ville godt lave nogle forskellige billeder, så det ikke kun blev de klassiske portrætter af siddende/stående personer.

Der var ikke mange gæster i caféen, så Flemming måtte give en halv fad til en af stamkunderne, som så måtte finde sig i at blive fotograferet af mig.

Udenfor serverede Charlotte for nogle af de andre gæster, der fik et glas rødvin, mens jeg fotograferede.

Jeg lavede også nogle opstillede portrætter inden- og udenfor bagefter.

Da jeg var ved, at pakke mit gear ned i bilen, kom Charlotte og Flemming ud og begyndte at skifte reklamerne ud i a-skiltene udenfor.

Jeg måtte lige stoppe dem et kort øjeblik, så jeg kunne få startet kameraet op.

Så fik jeg lige nogle naturlige billeder af parret også.

Næste opgave var i DR-Byen hvor journalisten skulle tale med underholdningsredaktør,Jan Lagermand Lundme, der skal stå for melodigrandprix næste år og også er fra Horsens.

Historien handlede ikke så meget om grandprixe, men mere om Jans tv-karriere.

Nu har jeg efterhånden lavet en del fotos i DR-Byen, så jeg var løbet lidt tør for idéer.

Jan viste mig ned til et studie, hvor Mads Steffensen var i fuld gang med optagelserne til et eller andet underholdningsprogram, hvor vi kunne tage nogle billeder.

Bagefter gik vi ud til den blanke skulptur, der ligner hovedet på en golfdriver, der står udenfor bygningerne.





  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post384

Bryllupsfotografering på Københavns rådhus og ved Planetariet.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, June 25, 2013 11:45:59

For to uger siden var jeg til bryllup, der hvor jeg selv blev gift for snart 18! år siden.

Den eneste gang jeg siden har været i bryllupssalen på Københavns rådhus var under ”partilederrunden” efter kommunalvalget i 2009.

Så man kan ikke sige, at det er et sted jeg har frekventeret særligt ofte.

Derfor kom det også lidt bag på mig hvor lidt lys, der var der, selvom jeg havde forhørt mig ved nogle af kollegaerne om det og de havde sagt at der var mørkt.

Jeg måtte køre på 1600 iso inde i selve det lille lokale hvor Henrik og Lone skulle sige ja til hinanden foran giftefogeden og de mange gæster, der i sidste øjeblik blev presset ind i lokalet.

Som sagt var det temmelig mørkt, så den fik fuld hammer på flashen på alle mulige måder for at være sikker på, at der var noget der så godt ud.

Efter det korte ritual blev der sagt til lykke ude i selve bryllupssalen hvor parret og gæsterne til den næste vielse allerede var begyndt at komme til.

Jeg fik skudt et par gruppebilleder nede i rådhussalen inden der skulle kastes ris og siges til lykke ude foran rådhuset.

Man må ikke kaste ris på selve trappen og kort efter bombardementet af parret var begyndt, flokkedes duerne om dem, så det er nok en af grundene til, at de ikke vil have ris på trappen.

Vejret denne lørdag var høj himmel og vi begav os ned ad Vesterbrogade fik læsset en kurv med gaver af inden vi gik over mod Planetariet for enden af Sankt Jørgens Sø.

Jeg havde selv været lidt i tvivl om denne location til bryllupsfotografering, da jeg tænkte, at der ville være flokke af mennesker og svært at få nogle skud uden alt for mange i baggrunden.

Det lykkedes faktisk nogenlunde.

Vi fik lavet nogle opstillinger sammen og nogle enkeltportrætter inden parret skulle til reception hjemme i lejligheden.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post383

Erhvervsportræt: Gruppebillede hos BYGMA Amager.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, June 25, 2013 11:45:22

I begyndelsen af juni skulle de holde firmafest hos BYGMA på Tømmerupvej på Amager.

Da de fleste medarbejdere derfor var samlet til denne begivenhed, blev jeg kontaktet af Hans Henrik, der er leder derude for, at tage et gruppebillede til en af deres reklameaviser.

Det var solskin og varmt og alle medarbejdere var klædt om fra festtøj til arbejdstøj og var klar til, at blive fotograferet.

Der var cirka 25 personer som skulle fotograferes foran indgangen til byggemarkedet.

For at undgå, at de skulle stå på en lang række, eller sidde på hug foran hinanden, fik jeg flyttet en lille stillads hen, som jeg kunne stå på og fotografere.

Derved kunne jeg ved, at placere medarbejderne i rækker med lidt afstand imellem få dem alle med i billedet.

Jeg tog en stribe billeder og lavede enkelte tilretninger imellem hver og skød så de gældende billeder.

Da jeg havde skudt dem, lavede jeg også et par eksponeringer under for, at kunne få himlen med i billedet.

Ved gruppebilleder er der altid nogle, der lukker øjnene eller drejer hovedet, så jeg fotograferer altid på stativ, så jeg kan kopiere ansigter ind fra flere eksponeringer, så jeg ender med et endeligt billede, hvor alle kigger på fotografen.





  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post382

Videofotograf: Interview med Kenneth Plummer i samarbejde med TheView.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, June 25, 2013 11:45:07

I begyndelsen af juni måned indfandt jeg mig på M2 films adresse på Sankt Annæ Plads hvor jeg skulle filme et interview med deres direktør, Kenneth Plummer.

Jeg skulle lave det i samarbejde med Bastian og Morten fra TheView, der var blevet bedt om, at lave et interview med Kenneth i forbindelse med et arrangement, der skulle holdes i innovationsnetværket Visuel Vækst.

De arbejder med udspredelse af animation i virksomheders markedsføring, og som direktør hos danmarks største reklamefilmproducent og leverandør af animation, kunne Kenneth Plummer godt sige et par ord om emnet.

Vi skulle optage interviewet i et pænt stort redigeringsrum, hvis man skulle redigere i det altså, men til videooptagelse, var det en anelse for lille.

Nuvel, vi fik sat to kameraer op, en 5D og en 7D og tre lamper blev, der også plads til.

Kenneth blev placeret i en stol næsten op af den ene væg, men med en stor blændeåbning lykkedes det os, at lave en tilpas sløret baggrund, der ikke virkede forstyrrende i den endelige film.

Det andet kamera havde ham i profil, så vi havde noget, at klippe i.

Bastian interviewede og Morten holdt styr på om vi fik det rigtige ned på kortet.

Dagen efter grovklippede jeg to små film, en intro til arrangementet og en outro til det samme.

Jeg klippede i Premiere Pro på Bastians Mac og kunne trække på ham, da han holdt møde i lokalet ved siden af.

Interviewet her er klippet af Bastian, der også har lavet grafik til intro og outro, mens M2 film har leveret de klip, der ligger inde i interviewet.


www.theviewagency.com

www.m2film.dk

www.visuelvaekst.dk






  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post381

Pressefotos for Danske Bank: Ny pengeautomat med euro i Lyngby.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, June 03, 2013 10:33:02

Torsdag formiddag var jeg i den ene af Danske Banks to filialer i Lyngby, den skråt overfor Magasin, for at fotografere en ny pengeautomat.

Eller ATM, som den hedder i bankjargon.

Det specielle ved denne automat, der ser ud som en almindelig pengeautomat er, at her kan man hæve euro og dermed undgå turen til køen og kasserne inde i selve banken.

Da det var omkring den første i måneden var der en kø tværs over fortovet inden banken åbnede, hvilket betød et vist mylder inde i forhallen hvor euroautomaten stod side om side med en ”almindelig” pengeautomat.

Det var meningen, at de træplader, der sad rundt om automaten og det ikke tilpassede glas, skulle være pillet af inden min ankomst, men det var det ikke.

Så bankfolkene måtte hente nogle skruetrækkere og få det fjernet.

Det jeg var blevet bedt om var, at lave var nogle billeder af automaten i funktion.

Så en af de ansatte blev bedt om, at spille kunde.

Imens jeg tog billeder med kameraet på stativ, så jeg fik et billede ”over skulderen” på kunden, hævede hun gentagne gange en stak eurosedler.

Jeg skulle jo have billeder af hele processen.

Jeg havde sat en lampe op for lige, at hæve lyset lidt, så det stadig mindede om dagslys.

Ind imellem kom der kunder, der skulle hæve i den anden automat, så der måtte jeg lige holde pause.

Det endte med et udvalg på 11 billeder, som banken så valgte to endelige ud fra, som jeg sendte den følgende dag.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post380

Personalefotografering hos Pilegaard-Henriksen i Glostrup.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, June 03, 2013 10:29:56

For tre uger siden var jeg ude hos firmaet Pilegaard-Henriksen og tage billeder af noget af deres personale.
De skulle bruge billeder til deres website og til visitkort.
Firmaet ligger i en villalignende bygning i et industrikvarter og gennem hele husets længde går en gang med hvide vægge.
Her lavede jeg en opstilling med to lamper.
Gangen var så smal, at jeg blev nødt til, at bounce dem begge da der ikke var plads til paraplyer på dem.
Efter nogle få prøveskud var jeg klar til fotografering af den første medarbejder.
Den slags fotograferinger med samme opstilling og baggrund går forholdsvis hurtigt og når det så ikke foregår på fjerde sal i et lokale, hvortil der kun er adgang via trapper er det herligt.
Billederne leverede jeg senere samme dag.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post379

Videooptagelse til reg labs årskonference i Dansehallerne på Carlsberg.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, May 15, 2013 14:21:31

Tirsdag den 30. April skulle jeg sammen med Bastian Lind fra The View – Market Access Agency lave nogle videooptagelser i dansehallerne på Carlsberg.

Her skulle reg lab, der arbejder for styrkelse af netværk inden for regional erhvervsudvikling, holde deres årskonference.

Bastian var blevet hyret til opgaven, men ville gerne have mig med som fotograf, så vi kunne dække dagen mere intenst.

Vi skulle dels filme to oplæg, et af Peter Birch Sørensen og et af Amir Sasson og dels lave en video med indtryk fra dagen.

Vi havde pakket alt det vi kunne samle af gear indenfor video og efter at have slæbt det op i salen hvor vi skulle være, dannede vi os et overblik over stedet.

Oplæggene skulle holdes på en lille scene hvor vi havde fået sat nogle teaterspots op, så vi kunne få et nogenlunde tåleligt lys på talerne.

Ellers skulle vi som sagt lave indtryk fra dagen, hvilket vi gjorde med Bastians 7Der.

Vi havde lagt en nogenlunde plan for hvordan vi skulle strikke videoerne sammen og hvad vi skulle filme.

De største udfordringer fik vi under de to oplæg hvor jeg betjente mit Panasonic, der var opstillet midt på publikumsrækkerne til højre side og Bastian lavede nogle skud, også fra højre, oppe ved scenen med sit 7D.

Det er altså lang tid, at filme 2 x 45 minutters oplæg, hvor man skal sørge for lidt forskellige billedudsnit.

Efterfølgende da vi redigerede kunne vi så synce lyd og billeder i Pluraleyes og forholdsvis nemt lægge det i en timeline i Premierepro.

Til stemningsvideoen lavede vi interviews med tre af dagens deltagere, som vi filmede inde i en slags glasbur i den ene ende af salen.

Vi lagde 3200 K lys på interviewpsersonen og 5100 K på baggrunden, der sammen med det indfaldende dagslys gav en flot blå tone.

Undervejs blev der også tid til, at leje med min Pico Dolly, der er en lille vogn på fire rulleskøjtehjul, som man kan montere et DSLR på og lave lidt effekter med.

Bastian kan det med grafikken og redigeringen i Premierepro, så jeg kiggede på fra sidelinjen under redigeringen og kom med konstruktive indspark.

http://www.reglab.dk/

http://theviewagency.com/

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post378

Promotionbilleder for The BigBand.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, May 15, 2013 14:16:48

Sidst i marts måned var jeg en tur i Kulturstationen i Vanløse og lave koncertbilleder af The BigBand.

De skulle bruge 5 billeder til promotion af bandet, hvilket en af deres sponsorer ville betale.

Som navnet antyder er det et bigband, hvilket ikke umiddelbart er blandt mit favoritmusik, men det skulle vise sig, som med så meget andet musik, at live er det bare fedt!

Nå, men tilbage til fotograferingen.

Jeg var blevet booket samme dag og havde lavet en aftale med Mads Pagsberg, der er dirigent og leder af orkestret og kort talt billedønsker og –muligheder igennem.

Kulturstationen er nok mest egnet til mindre orkestre og bandet sad rimeligt pakket på den halv meter høje scene, der vel var 8 meter bred og 5-6 meter dyb med et vindue på venstre side og et forhæng på den højre.

Jeg ankom lige inden pausen, så jeg kunne lige nå at få et indtryk af musikken og musikerne inden.

Jeg talte med Mads og han sagde at musikerne var forberedt på at jeg skulle komme og jeg blev da også lige præsenteret for publikum inden 2. sæt!

Det var fedt at lave koncertbilleder igen og ret spændende med vokalgruppe og blæserinstrumenter.

Vokalgruppen bestod normalt af 3 kvinder og en mand, men han havde fået halsbetændelse og kunne ikke synge.

Så vi skulle lige lave nogle opstillede billeder med ham efter koncerten.

Jeg lavede et bredt udsnit af billeder og de musikere, der sad længst væk måtte jeg trække ind med min zoom.

Det var lidt af en kunst, at få et godt oversigtsbillede uden, at forstyrre publikum, der sad ved små borde i lokalet, alt for meget.

Men det gik.

Havde nok foretrukket, at fotografere bandet i en koncertsal i stedet.

Da koncerten var ovre skulle jeg som sagt lige have vokalgruppen samlet igen.

Jeg fik nogle af musikerne i baggrunden til, at jamme lidt, så der ikke var helt dødt i baggrunden.

De tre kvinder sang, mens den mandlige del nøjedes med at mime til.

Jeg lavede et udvalg af lettere redigerede billeder i et webgalleri hvorfra der blev udvalg fem endelige, som jeg redigerede færdig.


www.thebigband.dk

www.signalaudio.dk

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post377

Portrætfotografering i studiet: profilbilleder for MT Gulvdesign Aps.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, February 26, 2013 09:58:49

Forleden dag havde jeg aftalt, at Mark Tunow, der har gulvfirmaet MT Gulvdesign, skulle komme forbi mit studie for at få taget profilbilleder.
Han havde taget sin kompagnon Peter Sommer med, for de ville gerne have nogle billeder af ham også og af de to sammen.
Jeg brugte de lamper en af mine kollegaer havde lavet en opstilling med i forvejen.
Hun fotograferer tøj og lyset på den hvide baggrund var lagt helt jævnt, så det udlyste det hele.
Som hovedlys havde jeg trukket en stor softboks på boom ind fra den ene side og lidt kantlys havde jeg sørget for ved, at vende den skærm, der blokerede baggrundslyset fra mit objektiv, så den lod lyset ramme ind fra højre.
På venstre side havde jeg stadig skærmen opstillet så det lys kun ramte baggrunden.
Jeg fotograferede dem først enkeltvis og bagefter stående sammen.
Desværre havde de ikke koordineret farvevalg på skjorter og pullower, den ene lys, den anden mørk, men det var helt fint, for det skulle netop ikke se alt for uniformsagtigt ud.
Og jeg lod Peter i den lyse skjorte så til venstre så han ikke blev ramt så kraftigt af kantlyset.
Efterfølgende tog vi nogle billeder ved lyset fra det store vinduer i studiet med skærmene som baggrund.
Mark ville gerne have nogle billeder, som dem jeg tidligere havde taget af Lasse fra Jensen & Jensen Marketing ude på vores opgang.
Så sådan blev det.
For en gangs skyld havde jeg en assistent i form den, der ikke blev fotograferet, til at holde en reflektor på skyggesiden.
De valgte efterfølgende to billeder sammen, og et af hver i dagslys i studiet og et af hver fra opgangen.

www.mt-gulvdesign.dk

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post376

Åbent Axelborg: redaktionelle fotos for Landbrugsavisen.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, February 12, 2013 14:44:04

Februar måneds første fotoopgave foregik i landbrugets højborg Axelborg i København.
Her var alle Åbent Landbrug værter inviteret på foredrag og debat med formand Martin Merrild og direktør Søren Gade og dernæst rundvisning til fem stande i huset.
På en af de øverste etager i huset var mødelokalerne slået sammen til en stor sal og fyldt med over hundrede landmænd m/k.
Jeg gled stille ind i lokalet og begyndte at fotografere.
Jeg talte kort med journalisten og vi aftalte, at mødes når denne seance var overstået.
Da Søren Gade og Martin Merrild havde svaret på spørgsmål fra forsamlingen blev den delt op i fem grupper, der så skulle høre om fem afdelinger af landbrug og fødevarer.
Sammen med en journalistpraktikant fulgte jeg med en gruppe ned for, at høre Niels Petter Nørring fortælle om vandplaner og dernæst Jørgen Laustsen og Line Damsgaard fra handel og afsætning om deres arbejde.
Jeg blev og ventede på journalisten da ”min” gruppe gik videre, så jeg kunne få lidt flere billeder af de mange besøgende.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post375

Portrætfoto til programpitch for Content Power House.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, February 12, 2013 14:40:24

På den sidste dag i januar skulle jeg tage et portrætbillede af historikeren Kåre Johannessen.

Billedet skulle bruges til et pitch for et program om første verdenskrig som skulle bruges af produktionsselskabet Content Power House, som de fleste nok kender fra Danmark kyst til kyst på DR.

Vi havde aftalt, at bruge kastellet som location for optagelsen, da det lugtede lidt af krudt og kugler.

Jeg ville under ingen omstændigheder skyde et billede op ad en mur, der ikke kunne associeres med krigens historie.

Det var koldt og blæsende, men tørt og drivende skyer på himlen.

Jeg havde taget en lampe med, så jeg kunne lægge lidt pænt lys.

Kåre havde taget en pikkelhue med stofovertræk med til lejligheden og den lugter jo trods international udbredelse meget af prøjsere og første verdenskrig.

Vi begyndte optagelserne på broen, der vender ud mod Østerbro, hvor jeg bad Kåre stå ved det ene gelænder.

Solen bankede lejlighedsvis lige ind i objektivet, så lampen fik fuld power.

Pikkelhuen havde Kåre i hånden på nogle af billederne med og uden overtræk.

Efterfølgende gik vi ind og sonderede området bag voldene hvor vi fandt en god location langs en af bygningerne, hvor der hang en lampe på facaden og baggrunden ville stå pænt uskarpt og blot signalere militær.

En opstilling ved skilderhusene blev det også til, men det blev lidt for meget militær og en anelse kikset.

Ude på den anden side af porten skød jeg lige et par billeder mere, men denne gang i skyggen.

Valget faldt på et billede fra den første opstilling.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post374

Afskedsreception for fysioterapeuternes formand: fotografering til fagbladet Fysioterapeuten.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, January 29, 2013 11:14:46
 

Fredag eftermiddag skulle jeg fotografere til afskedsreception for fysioterapeuternes formand Johnny Kuhr.
Som deres journalist sagde inden vi mødtes:
Der er ikke tale om et drømmejob, for receptionen foregår i vores kantine i kælderen (dvs. ingen dagslys), og der kommer mange mennesker (dvs. ingen plads).
Og ganske rigtigt, der var stort set ikke dagslys i lokalet, der langsomt men sikkert blev fyldt med hovedsageligt kvinder, der ville sige farvel til deres formand gennem 12 år.
Jeg brugte kun min 1D mkII med min 24 mm på og en bouncet flash på toppet.
Det fungerede ganske godt.
Billeder af de mange, der sagde farvel, talerne og sangene.
Jeg stod hovedsageligt oppe ved mikrofonen, hvor talerne og dagens hovedperson stod.
Her kunne jeg bevæge mig lidt rundt og få billeder af de mange fremmødte.
Selv om det ikke var et drømmejob og vi stod som sild i en tønde klarede jeg skærene. www.fysio.dk

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post373

Portrætfotografering on location: profilbilleder for Qeep Managementkonsulenter.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, January 29, 2013 11:10:33

I januar skulle jeg sammen med Bastian fra BLINDesign lave profilbilleder for managementkonsulenterne fra Qeep, der har til huse i kontorhotellet SOHO i Kødbyen.
Vi mødtes deroppe lidt før vi skulle fotografere, så vi kunne finde en location.
Det var faktisk ret enkelt for lige udenfor deres kontor var der en gang hvor væggen var beklædt med galvaniserede stålplader.
For enden var et par vinduer, der godt kunne være uskarpt med i baggrunden.
Jeg satte et hovedlys op med paraply og nede ad gangen en bouncet lampe til, at kaste noget lys op i loftet og ind i væggen.
Modsat de fleste andre profilbilleder, skulle disse tages horisontalt.
Vi stillede en stol op ad væggen og lod nogle sidde på den og nogle stå op ad den.
Det skulle ikke være for formelt, da de fleste i forvejen havde jakke og slips på (hvilket senere viste sig, at være for tight)
Bastian rettede på tøjet og jeg skød og vi kiggede løbende billeder.
Jeg lavede et galleri med de bedste billeder på nettet og så kunne de enkelte medarbejdere vælge det eller de billeder de ønskede.
Et par uger siden var der opsamling hvor de, der ikke havde været til stede ved første session fik taget billeder og de, der synes det blev for tight med slips fik taget et nyt billede.

www.qeep.com

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post372

Portrætfotografering i Nordea.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, January 23, 2013 10:02:41
 

Sidste år fotograferede jeg en stor gruppe medarbejdere til en afdeling i Nordea, der var samlet fra hele skandinavien til møde i bankens hovedsæde i Strandgade.
Her i januar, var det fire nye medarbejdere man ønskede fotograferet.
Det er godt, at man laver sine optegnelser og fotograferer lampesetuppet med sin iPhone, så man kan huske det fra gang til gang.
Så bortset fra, at der ikke var ret meget omgivende lys denne lidt mørke januardag, blev billederne rimeligt meget som de sidste.
Belært af sidste fotografering og især udvælgelsen af fotos og bankens problemer med filer fra Dropbox og wetransfer.com, lavede jeg denne gang et online galleri, som hver medarbejder kunne tilgå fra sin computer.
Jeg lagde næsten alle de billeder jeg tog af hver, undtagen dem med lukkede øjne og de uskarpe, op til udvælgelse.
Senere modtog jeg en liste med valget og da det kun drejede sig om otte billeder i alt, sendte jeg dem på en mail.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post371

Bryllupsfotografering i Grundtvigskirken: Gabriella og Steffen.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, January 21, 2013 10:52:24
 

Lørdag den 12. januar skulle Gabriella og Steffen giftes i Grundtvigskirken.
Jeg skulle tage billeder før, under og efter vielsen og så havde vi aftalt, at lave nogle opstillede portrætter i kirken efterfølgende.
Gæsterne var så småt ved at indfinde sig da jeg parkerede lige ved siden af kirken.
Jeg hankede op i mit udstyr og gik ind for at finde brudgommen Steffen.
Efter en runde i kirken, gik jeg udenfor hvor en tydeligt nervøs fyr i hvid jakke stod og smøgede den.
Jeg tog nogle billeder af ham og mens han hilste på gæsterne.
Efter at have talt med præsten var der også styr på hvad jeg måtte og ikke måtte under seancen (troede jeg da, men herom senere)
Gæsterne og gommen var på plads i den enorme kirke.
Jeg havde fået styr på lyset og vidste hvor jeg skulle stå og gå, så jeg gik udenfor for, at tage imod bruden, der i det samme ankom i en minibus og blev hjulpet ud af bussen af sin far og et par veninder, der holdt styr på kjolen.
I det meget mørke våbenhus rettede de kjolen til alt imens Speedliten glødede.
Lige inden de var klar gik jeg ind i kirken og kunne således følge dem op ad gulvet.
Jeg tog lidt billeder mens de fandt sig til rette på deres stole oppe ved alteret og under den første salme.
Opdraget fra præsten var, at jeg under den anden salme kunne gå op ad en trappe på siden af alteret og diskret skyde gennem en lille åbning hvorfra jeg havde brudeparret med front mod mig.
Jeg havde så åbenbart misforstået noget, for da jeg havde taget billeder et stykke tid, kiggede præsten hurtigt op på mig og jeg forstod, at jeg havde taget fejl.
Jeg måtte åbenbart kun tage billeder i den korte tid hvor hun lukkede sin bibel inden selve ritualet begyndte!
Nå, men sket var sket og jeg holdt lav profil indtil jeg under tredje salme kunne snige mig ned i skibet igen!
Her tog jeg diskret lidt flere billeder og da Gabriella og Steffen sammen forlod kirken var jeg klar.
Ude i den bidende kulde blev der gratulere og kastet ris som vanligt.
En pyntet Citröen stod klar og vi aftalte, at de kørte en runde, så jeg lige kunne få de billeder også inden vi tog portrætter.
Lyset i kirken var slukket da vi kom ind igen, så jeg nøjedes med, at tage portrætter oppe omkring alteret.
Lyslægningen klarede jeg med Speedliten og det indfaldende lys, som jeg lod parret stå med ansigterne i mod.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post370

Medarbejderportræt for Arbejdernes Landsbank på Amagerbrogade.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, January 21, 2013 10:05:54
  Forrige fredag havde jeg Anne-Marie Håkan i studiet for, at få taget et profilbillede til sin arbejdsplads Arbejdernes Landsbank på Amagerbrogade.
Som vanligt medbragte hun den baggrund, som er på alle portrætterne selv og jeg skulle blot koncentrere mig om, at få billedet til, at ligne de foregående taget for banken.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post369

Fotografering til Living Institutes hjemmeside.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Thu, January 03, 2013 16:52:10
 Torsdag før jul og en tirsdag i januar var jeg hos Living Institute i Nybrogade i København for, at fotografere til deres hjemmeside.
De skulle bruge både reportagebilleder og profilbilleder og da jeg ankom om torsdagen var de i fuld gang med et møde hvor jeg skulle tage reportagebillederne.
Jeg fik en kort rundvisning i lokalerne og fandt et sted hvor jeg kunne stille op til portrætterne.
Jeg havde tre lamper med, så de to blev brugt til portrætterne og den tredje stillede jeg op inde i mødelokalet.
Jeg havde lavet en opstilling hvor jeg havde en glasdør i baggrunden og da det på denne årstid var mørkt udenfor allerede halv fire, skulle jeg bruge en lampe til, at lyse rummet bag glasdøren op.
Det voldte lidt problemer (ønsker mig en PocketWizard mere!) at få den fjerneste flash til at gå af, men til sidst lykkedes det.
Det blev lidt forvirrende, for en af medarbejderne skulle gå tidligt, så hende portrætterede jeg først og gik derefter ind til mødet for, at stille op til et gruppebillede!, efterfølgende skyde mødebilleder og til sidst at skyde resten af profilbillederne inden jeg gik.
Om tirsdagen ankom jeg i god tid inden bestyrelsesmødet og kunne derfor i ro og mag stille op og fotografere de seks bestyrelsesmedlemmer inden de lukkede døren bag sig og hold møde.
Jeg lavede så nogle reportagebilleder af de tre medarbejdere, der sad i kontoret.
Det blev til nogle forskellige opstillinger hvor jeg lige placerede dem og så ellers lod dem passe deres arbejde.
Jeg brugte rummets indretning og møbler i billederne og skød en del af hver opstilling, som jeg så lagde i et webgalleri til udvælgelse.

www.livinginstitute.com



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post368

Hjemme hos Blachmann: portrætter for Horsens Folkeblad

NyhederPosted by jenspanduro.dk Thu, January 03, 2013 16:51:48
 

I ugen op til jul havde jeg en opgave for Horsens Folkeblad: portrætfotos af Morten Benjamin, tidligere X-Faktor deltager og nuværende dommer i samme program: Thomas Blachmann.
Jeg havde fået opgaven samme eftermiddag og jeg skulle møde op ude i privaten hos Blachmann på Frederiksberg klokken 18.00.
Normalt kommer jeg ikke for sent til opgaver, men denne skulle vise sig, at være undtagelsen: for sent af sted, massiv trafik på Jagtvej (ingen overraskelse) og sluttelig problemer med at finde det rigtige hus på den mørke sidevej til Frederiksberg Allé.
Aarrgghh.
Det er bare ikke fedt, og så ikke på en opgave med Blachmann.
Morten Benjamin stod i døren og sagde hej, da jeg kom.
Blachmann var sit sædvanlige jeg, forvirret, mumlende uklar og sagde straks: ”Kan vi ikke tage dem udenfor?”
Det var kulsort udenfor og jeg havde kun mine Canonflash med.
Godt nok lå der en lampe i bilen, men afstanden til den og min sene ankomst taget i betragtning var det ikke en mulighed.
Jeg pressede på og Blachmann lod mig allernådigst fotografere indenfor, hvis det blot blev i køkkenalrummet op af en hvid væg!
Så er man sgu presset, der var over fire meter til loftet, så det var lidt lige meget med at bounce flashen.
Så lige på og hårdt.
Morten Benjamin stillede op først, mens Blachmann mumlende trak sig tilbage i en stue oppe af en lille trappe.
Jeg skulle også have de to sammen og her blev det underligt.
Godt nok har jeg været til nogle pressemøder med manden før, men aldrig har jeg skullet skyde ham en til en.
Han dirigerede rundt med Morten og mig og de skulle stå på en bestemt måde alt imens han stod og trippede og så ud som om det bare skulle overstås.
Jeg var presset og skød det bedste jeg havde lært og forsøgte efter bedste evne, at få det som jeg ville have det.
Jeg lod min frustration komme frem og fik kaldt Blachmann både ”svær at arbejde med” og ”sindssyg”!
Det hjalp åbenbart for pludselig indvilgede han i, at jeg kunne tage nogle billeder i en sofa, der stod i den anden ende af lokalet: ”Bare der ikke kommer så meget andet med end os og sofaen”!
Jeg fik taget de sidste billeder og svedig og nervesvækket fik jeg pakket sammen og sagt farvel til de to.
Det vil sige, Morten gav hånd, mens Blachmann mumlede et eller andet mens han tændte en smøg og gik over og åbnede vinduet.
Ud i mørket og hjem og lave billeder.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post367

Interview i NaturErhvervstyrelsen: billeder til Landbrugsavisen.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Thu, January 03, 2013 16:50:59
 

På en af december måneds første snestormsdage (som de kalder det i medierne) skulle jeg fotografere til et interview med NaturErhvervstyrelsens direktør Pernille Andersen.
Styrelsen ligger inde i Nyropsgade og stedet interviewet skulle foregå var en rimeligt lille mødelokale på en af kontorgangene.
Journalisten Helle fra Landbrugsavisen fik jeg placeret så jeg kunne skyde over ryggen på hende under interviewet med Pernille, som jeg bad tage plads på den modsatte side af bordet.
En bouncet flash på en af stolene klarede lyslægningen.
Halvt inde i interviewet halv de en pause så jeg kunne lave nogle opstillede portrætter også.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post366

Portrætfotografering for Horsens Folkeblad: Forfatteren Jesper Overby

NyhederPosted by jenspanduro.dk Thu, January 03, 2013 16:48:55
I december måned blev jeg bestilt til, at tage billeder til et interview med forfatteren Jesper Overby.
Jesper kommer fra Juelsminde, har lige udgivet romanen "Ad helvede til" og interviewet skulle bringes i Horsens Folkeblads sektion fra Juelsminde.
Jeg skulle møde Jesper og journalisten Julie inde på et reklamebureau i Købmagergade hvor han arbejder som tekstforfatter.
Det ligger oppe på 4. sal og jeg havde i mit stille sind håbet på, at der var adgang til taget og udsigt til byens tårne, som kunne danne baggrund for portrætterne.
Det var der ikke, så jeg skød nogle billeder inde i et lillebitte kontor, som interviewet foregik i.
Det var ikke helt optimalt så bagefter gik vi ned i baggården, hvor jeg placerede Jesper forskellige steder.
Så det blev en samling forskellige portrætter af den unge forfatter, jeg senere sendte til avisen.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post365

En servicetekniker tager S-toget på arbejde: reportage for DSB.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, December 11, 2012 15:02:08
 

En torsdag morgen i november mødtes jeg med nogle medarbejdere fra OTIS elevatorer på Valby station.
For DSB skulle jeg lave en fotoserie om, at elevatorteknikerne tager toget rundt til de forskellige stationer i stedet for deres biler.
Det gør de dels for, at spare tid, dels for at spare på miljøet.
Opgaven gik egentlig bare ud på, at tage nogle billeder af Jesper, som han hed, når han steg af og på toget og var om bord på toget.
Jeg skulle ikke tage billeder af ham mens han arbejdede.
Så for første gang i jeg ved ikke hvor mange år, steg jeg på et S-tog.
Godt at jeg havde en stedkendt person med til, at holde mig i hånden.
De nuværende S-tog er stadigvæk nye for mig, selvom de har været i drift i siden 1996!
Jeg bad egentlig bare Jesper om, at tage et par stop ud af mod Vanløse og så kunne jeg fotografere imens.
Selvom det er lang tid siden jeg sidst var med toget, kunne jeg dog godt huske, at der på vej væk fra city er mere åbent land end efter Hovedbanen hvor det hele ender i tunneller.
Så var der mere lys at fotografere i, nu hvor jeg ikke havde flash med.
Vi snakkede ikke ret meget mens vi kørte, bortset fra at jeg lige bad ham kigge her og der og blive på toget indtil jeg havde fået nok og vi kunne stige af og køre tilbage.
På trods af det tidlige tidspunkt var der ikke ret mange mennesker med toget og der var god plads til at fotografere.
Bagefter kørte jeg ind på kontoret og lavede billederne.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post364

Familiefotografering i studiet.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Thu, December 06, 2012 12:34:59
 Forleden dag havde jeg min tidligere BNI-netværkskollega Brian, hans hustru og to børn i studiet til en fotosession.
Grå baggrund, traditionel opstilling af lys og så vores sorte kasse, der god til, at sidde på når det drejer sig om fotografering af børnefamilier sat midt på gulvet.
Det sker en gang imellem, at børn ikke er så samarbejdsvillige når det kommer til opstillede billeder.
Således også her, sønnen Simon på knap to var som så mange andre børn svær at fastholde og storesøster Cecilie var meget genert.
Trods dette lykkedes det ganske godt at få en masse gode billeder i kassen.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post363

Q

NyhederPosted by jenspanduro.dk Thu, December 06, 2012 12:32:30
-

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post362

Hjemme hos Vicki fra Matador: pressebilleder til Midtjyllands Avis.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, December 04, 2012 10:31:15
 Fredag den 23. november var jeg sammen med Christian Kloch Larsen fra Midtjyllands Avis på besøg hos Sonja Oppenhagen i Charlottenlund.
Anledningen var den at Matadormusicalen skal sættes op i Silkeborg i det nye år og derfor var holdet bag samlet til møde hos Sonja.
Ud over Sonja, var det Matadors ”mor” Lise Nørgaard, samt koreografen Peter Friis, kapelmester Henrik Svenning og direktør for Musical Silkeborg Niels Kaas.
Det vigtigste for Christian var, at få nogle gode billeder af Sonja og Lise, sammen og hver for sig.
Da vi ankom var frokosten lige overstået og mens Christian gik i gang med at interviewe Lise Nørgaard, gik de andre ind i stuen og fortsatte deres møde.
Jeg havde forestillet mig, at tage nogle billeder mens interviewet foregik, men Lise stoppede pludselig med, at tale da jeg hævede mit kamera.
Jeg må have set overrasket ud og hun sagde venligt, men bestemt ”at hun kunne jo ikke tale mens jeg hun blev fotograferet”!
Så jeg ventede med portrætterne af hende til efter interviewet og tog i mellemtiden nogle billeder af Sonja i samtale med teaterfolkene.
Inden Lise blev hentet, fik jeg også taget nogle billeder af hende sammen med Sonja og holdet bag musicalen.
Efterfølgende interviewede Christian Sonja, som godt ville fotograferes mens hun talte!

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post361

På videooptagelse i Præstø: Virksomhedspræsentation for GN ReSound.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, December 04, 2012 10:30:31

I september måned blev jeg kontaktet af Christian Bonnéz fra GN ReSounds plastikstøbefabrik i Præstø hvor de laver dele til høreapparater.
Han skrev, at han skulle bruge noget video fra deres produktion.
Christian var lidt usikker på hvad han skulle bruge af video og jeg ringede ham op og vi talte lidt frem og tilbage om hvad jeg kunne tilbyde.
Vi aftalte, at tales ved senere samme uge.
I mellemtiden var jeg så heldig, at møde kommunikationsrådgiver Christina Ardilsø fra Assonans, i min netværksgruppe BNI.
Vi enedes om, at hun skulle kontakte Christian med henblik på, at få arrangeret et møde hvor vi dels kunne se fabrikken og dels få snakket nærmere om hvad de forventede og hvad vi kunne tilbyde.
Efter besøget fremsendte vi et tilbud og det blev så accepteret.
Det vi skulle lave var en virksomhedspræsentation på omkring 5 minutter, som de skulle kunne vise til besøgende kunder og samarbejdspartnere.
Christian skulle komme med forslag til speak/manuskript og Christina skulle så rette det til og endelig skulle det korrekturlæses (det var på engelsk) af vores speaker Ian Burns.
Optagelserne kunne først foregå i november da Christian skulle på udlandsrejse med arbejde.
Det gav os god tid til, at få arrangeret med lydstudie og en endelig aftale med Ian.
På optagedagen havde jeg lånt en monitor og en lup til 5Deren og en digital lydoptager.
Det viste sig at være en god idé med monitoren, der var lige til at sætte i flashskoen på kameraet.
De fleste optagelser lavede jeg på stativ og ved det forhåndenværende lys.
Jeg brugte kun lamper på de to interviews med Christian.
Christina var assistent og sørgede for sammen med Christian og holde styr på hvilke optagelser vi skulle lave og hvor henne og hvilke medarbejdere, der skulle medvirke.
Det blev til næsten 7 timer med optagelser, kun afbrudt af en kort frokost og det var en god fornemmelse, at have overstået denne del.
Forude lå dage med redigering og endelig indtaling af speak, som foregik ude i Karin Høeghs studie på Trekronergade.
Jeg havde klippet en grov version med en speak som Christina havde lavet, da jeg synes, at det var nemmere at klippe til speak og ikke kun manuskriptet på skrift.
Endelig i den anden uge af december kunne vi til stor glæde for Christian og hans medarbejdere aflevere det færdige produkt.

www.assonans.dk

www.gnresound.dk


  • Comments(1)//nyheder.jenspanduro.dk/#post360

Profilbilleder af Lasse Jensen fra Jensen og Jensen Marketing.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, December 04, 2012 10:30:03
Min ”Googlemand” Lasse havde brug for nogle billeder til dels sit visitkort og dels sit website.
Han havde set de billeder jeg tog af Heini Zachariassen fra Vivino tidligere på året og kunne godt tænke sig noget i den retning.
Så jeg havde sat lys op i studiet til foto og Lasse havde taget lidt forskelligt tøj med.
Vi begyndte med nogle skud med lamper hvor han havde en poloshirt på.
I fuld figur, portræt og nogle hvor han sad ned og kiggede op på mig.
Han skiftede til en hvid skjorte og vi gentog seancen.
Efterfølgende tog jeg nogle dagslysbilleder af ham ved vores vindue og ude på opgangen.

www.jojm.dk


  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post359

Medarbejderfoto for Arbejdernes Landsbank.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, December 04, 2012 10:29:45
 Jeg tager en gang imellem billeder af personalet i Arbejdernes Landsbank på Amagerbrogade.
Aftalen er at medarbejderen kommer ind i studiet i Skelbækgade hvor vi tager billedet.
Banken har en ensartet baggrund på alle deres billeder.
Den baggrund har vedkommende med i en rulle som jeg så hænger op på et stativ.
Jeg måtte lige kigge engang på et af de tidligere billeder for, at se hvordan den skulle vende.
Det er sådan en abstrakt uskarp en og jeg synes, at det ville være pinligt ikke lige at få den detalje med baggrunden rigtig.
Der udover havde jeg sat softboksen op til venstre, men lyset på bankens billeder kommer altid fra højre, så jeg måtte lige manøvrere lidt rundt med vores boom og rette lyset på baggrunden lidt til inden jeg skulle skyde.
Når man skyder portrætter, der skal være så ens, med lang tid mellem hver session skal man være sikker på, at lyset falder rigtigt.
Christian, som jeg skulle fotografere denne gang, var nem at arbejde med, så da detaljerne først var på plads, skulle jeg kun lave 10-15 eksponeringer inden det var klaret.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post358

Med Anders Samuelsen på arbejde: reportage for Horsens Folkeblad.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, December 04, 2012 10:29:18
 I midten af november måned skulle jeg følge Liberal Alliances Anders Samuelsen en dag på Christiansborg.
Det var Horsens Folkeblad, der skulle lave endnu en historie om et af deres bysbørn og Kirsten Rudkjøbing skulle skrive historien.
Der var forskellige punkter i Anders’ kalender og den oprindelige aftale lød på, at jeg skulle derind om formiddagen og deltage i nogle møder med dels en reklamemand og dels partiets presseafdeling.
Men det blev ændret i sidste øjeblik, så jeg skulle møde op ved 14.30-tiden hvor der var spørgetid i folketingssalen og efterfølgende et møde i partiets forretningsudvalg.
Jeg havde nogle ærinder før opgaven så jeg var i bil derind og som så mange gange føre ville jeg parkere i rigsdagsgården.
Men det skulle vise sig ikke, at være muligt da alle parkeringspladser var afspærret.
Jeg kørte rundt i de tilstødende gader og endelig fandt jeg en plads ved Thorvaldsens Museum.
Uret tikkede og jeg vidste at jeg var presset på tid.
Anders Samuelsen skulle stille nogle spørgsmål til finansminister Bjarne Corydon og det skulle jeg nå, at have billeder af.
Det gjorde det så ikke bedre, at der var en hel skoleklasse der stod i kø ved indgangen.
Heldigvis ville de hellere se nogle gæster fra et eller andet land ankomme ved hovedtrappen, hvilket var grunden til de afspærrede p-pladser, så jeg kunne lige smutte ind og blive sikkerhedstjekket.
Efter at have fået et adgangskort til presselogen i folketingssalen kunne jeg lettere forsinket snige mig lydløst ind af døren hvorfra jeg kunne se Anders Samuelsen stå ansigt til ansigt med finansminiteren.
Hurtigt fik jeg hilst på Kirsten, monteret min 70-200 og begynde fotograferingen.
Pyh, det var et close call.
Nåede, at skyde et par minutter, inden Anders havde fyret sine spørgsmål af!
Efterfølgende sagde han, at han lige havde kigget op da jeg var ankommet og så talt meget langsomt, så jeg kunne nå at få mine billeder!
Vi gik ned på hans kontor på ridebanen hvor han skulle forberede sig til et telefoninterview med Søndagsavisen.
Selv om det var temmelig mørkt på hans kontor skød jeg for en gangs skyld uden flash.
Det giver alt andet lige en bedre stemning og et mere autentisk look i ens billeder, at skyde ved det forhåndenværende lys.
Inden interviewet kommer Anders’ bror Kristian, der er assistent for Thyra Frank kom ind på kontoret og de taler kort sammen.
Efter telefoninterviewet går vi op i partiets gruppeværelse hvor jeg tager nogle portrætter af Anders, blandt andet foran de meget omdiskuterede malerier af Johnny Madsen.
Bagefter var der møde i forretningsudvalget hvor blandt andre Simon Emil Ammitzbøll og Leif Mikkelsen deltager.
Her skyder jeg de sidste billeder inden mødet rigtigt gør i gang.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post357

Gruppebillede hos Hecksher Linieagenturer A/S.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, November 11, 2012 13:56:01
 Tirsdag eftermiddag skulle jeg tage et gruppebillede hos Hecksher, der ligger i Frihavnen.
Deres direktør havde jubilæum og personalegruppen havde besluttet sig for, at få lavet et billede af dem alle sammen.
Jeg havde kort talt med en medarbejder i telefonen og mulighederne for, at fotografere så mange mennesker på en gang nede hos dem.
Møderum, kantine og trappearealer var på tale.
Den dag vi talte sammen var det mildest talt ikke godt fotovejr, men vi diskuterede også muligheden for et billede på kajen nedenfor.
Da billedet skulle tages var det godt vejr med spredte skyer og lige overfor ligger containerhavnen, hvor der også er kraner og så lå der et stort flot rødt skib, der kunne være den perfekte baggrund!
Jeg lavede en opstilling med en lampe og framede et par kraner og så en del af det her skib.
Perfekt!
Lige indtil jeg havde fået linet hele gruppen op og var på vej over mod min stige og kameraet på stativ.
Så sejlede skibet og dermed halvdelen af baggrunden sgu!
Nå, men det skulle ikke være det afgørende, så jeg fik skudt nogle billeder af personalet med og uden nogle bannere.
Jeg lavede to billeder til dem og de valgte, at få printet det uden banner.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post356

Personalefotos for Sparekassen Vendsyssel

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, November 11, 2012 13:42:44
 I sidste uge havde jeg fået til opgave, at fotografere personalet i Sparekassen Vendsyssels afdeling på Gammel Strand i København.
Jeg opgav på forhånd, at køre til adressen og sætte mit grej af, så jeg kørte direkte til Tøjhusgade bagved Christiansborg og parkerede og gik med min rulletaske med lamper i, en stativtaske over skulderen og min fotorygsæk på ryggen over til sparekassen.
Ad en smal trappe gik jeg op til 1. sal og fik opstillet mit udstyr i et mødelokale.
Der var syv personer, der skulle portrætteres enkeltvis og så skulle jeg lave et gruppebillede.
Portrætterne var helt enkle på en grålig baggrund (jeg lukkede den hvide væg lidt ned i optagelsen og klarede resten i Photoshop efterfølgende)
Personalet havde efterspurgt et utraditionelt gruppebillede hvor de stod i vinduerne ud mod gaden.
Det synes jeg ikke var en god idé, dels var metrobyggepladsens grønne væg placeret ret tæt på facaden og dels lå filialen på 1. sal, så jeg kunne ikke komme på skudhold.
Så inden vi fandt alternativer, lavede jeg et helt ordinært gruppebillede op ad den hvide væg hvor jeg havde skudt portrætterne.
Bagefter foreslog de at de tog opstilling i vinduerne på to etager på tværs af gården og så kunne jeg skyde fra kopirummet.
Som sagt så gjort.
Jeg satte en lampe op i det ene vindue i rummet og skød ud af det andet.
Restauranten i stuen har udeservering i gården og en af deres gigantparasoller kunne ikke undgå, at komme med i billedet, så for en gangs skyld måtte jeg lave en større redigering i et af mine billeder.
Jeg sendte nogle hurtigt redigerede jpegs til gennemsyn hos personalet og lavede så de valgte til dem.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post355

Pressefotografering til Sydbanks Musikpris 2012/13

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, November 11, 2012 12:08:45
Torsdag den 8. skulle den regionale udgave af Sydbanks Musikpris 2012/13 overrækkes i København.
Det foregik som sidste år i Konservatoriets Koncertsal (det gamle DR Radiohus på Rosenørns Allé) til en koncert med Sjællands Symfoniorkester/Copenhagen Phil hvorfra prismodtageren også kom.
Jeg kunne godt have taget portrættet af prismodtageren inden koncertens start, men valgte at vente til bagefter, så jeg ikke skulle køre to gange og eventuelt komme til, at afsløre prismodtagerens identitet for nogle.
Så jeg vidste ikke før overrækkelsen hvem modtageren var.
I år var det Kristina Ersson, fløjtenist, der fik overrakt prisen af Henning Juhl Jessen områdedirektør i København og musikchef Uffe Savery.
Overrækkelsen foregik i pausen mellem første og anden del af koncerten.
Efter at have taget en masse billeder her gik jeg ovenpå for lige, at skyde et par billeder af orkestret i aktion.
Det blev meget hurtigt, da de da jeg blev lukket ind på balkonen, spillede noget meget stille musik.
Så 7-8 hurtige skud, hvor jeg følte, at de omkringsiddende publikummer gloede på mig, og så ud.
Efter koncertens afslutning fik jeg med hjælp fra orkestrets kommunikationsansvarlige fat i Kristina, som jeg lige skulle have nogle portrætter af.
I år havde jeg valgt ikke, at tage en lampe med, men kun bruge min kameraflash, hvilket også fungerede udmærket.

www.copenhagenphil.dk


www.sydbank.dk


  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post354

Portrtætfotografering i studiet: Heini Zachariassen, Vivino.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Thu, November 08, 2012 09:52:38
For et par uger siden fik jeg en besked via min hjemmeside fra en, der skulle bruge nogle portrætfotos.
Gerne samme dag, hvis det kunne lade sig gøre.
Jeg havde egentlig besluttet, at tage en hjemmearbejdsdag, men studiet var ledigt, så jeg aftalte med Heini, som han hed, at han skulle komme ind til Skelbækgade et par timer senere.
Så kunne jeg lige nå, at sætte studiet op inden han arriverede.
Han havde set nogle af mine billeder på hjemmesiden og ville gerne have nogle portrætter hvor han lignede den iværksætter han var.
Casual klædt i jeans, t-shirt og en blazer og med skægget trimmet i den rigtige længde.
Jeg havde lavet min standardopstilling med lamper og grå baggrund, hvilket vi begyndte med.
Vi talte og kiggede billeder undervejs og jeg foreslog at tage nogle billeder i dagslys.
En hvid foldevæg som baggrund og lyset fra vinduerne som eneste lyskilde.
Heini var nem at arbejde med og vi fik taget nogle gode skud.
Bagefter gik vi ud på opgangen for, at tage nogle flere billeder på reposen mellem 1. og 2. sal.
Her faldt lyset fra siden og det blev en anelse mørkt i skyggen af ansigtet.
Derfor hentede jeg en reflektor og lavede en opspejling for, at hæve lyset og få et ordentligt lys i begge øjne.
Da jeg havde sendt Heini ud af døren igen, lavede jeg et udvalg og sendte til ham.
Kort tid efter havde han valgt tre billeder.
Alle var taget i dagslys!

www.vivino.com

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post353

J-dag på Hovedbanen: reportage for DSB.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, November 05, 2012 10:15:52
 

2. november blev jeg ringet op af DSB kommunikation.
De havde brug for en fotograf samme aften/nat til, at tage billeder af nogle håndværkere, der skulle sætte duepigge på spærene under loftet på Københavns Hovedbanegård.
De to håndværkere, Jakob og Allan, er specialister i at klatre i reb og sammen har de firmaet rebteknikeren.dk.
I stedet for at opsætte stillads eller bruge lift, klatrer de i reb op og udfører den reparation eller det arbejde, der skal laves.
På den måde sparer DSB (i dette tilfælde) penge og får udført det samme arbejde som ordinære håndværkere kan udføre fra lift eller stillads.
Jeg parkerede bilen i Farimagsgade og gik mod Hovedbanen og kom op i banegårdshallen nogen tid før Jakob og Allan.
2. november var tilfældigvis også dette års j-dag og trods det faktum, at øllen kun havde været ude i en god times tid, var stemningen temmelig løssluppen.
Sammen med de to rebteknikere kom også bygningsforvalteren for Hovedbanen Henrik.
Han skulle hjælpe med afspærring og med at holde nysgerrige på afstand.
For at komme op på spærene under loftet må man nødvendigvis også have et reb, at klatre i.
Så første opgave bestod i, med en kæmpe slangebøsse, at skyde en snor op over spærene og heri fastgøre et klatrereb, som Allan så klatrede op i og lavede de indledende arbejder.
Forinden havde han iført sig sele og hængt værktøj på denne og kunne nu via en sindrig anordning klatre op af rebet.
Lyset på Hovedbanen er temmeligt sparsomt, så det hed 1600 iso og en lille putflash for overhovedet, at få noget brugbart med hjem.
Især billederne af Allan, der hang oppe under loftet skulle have en god portion flash.
Efter et par timers klargøring og arbejde vendte jeg snuden hjemad.
Heldigvis hastede afleveringen af billederne ikke så meget som udførelsen af opgaven, så det kunne vente til om mandagen!

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post352

Sportsfoto: Håndbold i Frederiksberghallen

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, November 05, 2012 10:15:29
Onsdag aften skulle jeg fotografere en kamp i kvindernes 1. division i håndbold.
Det var BK Ydun mod Nykøbing Falster Håndbold og jeg skulle dække udeholdet for Lolland Falsters Folketidende.
Kampen foregik i Frederiksberghallen og vanen tro gik jeg mod indgangen til opvisningshallen, hvor FCK i sin tid spillede sine hjemmekampe.
Men denne kamp foregik i hal 1, en mere ydmyg en af slagsen, der bragte minder om min tid som fotograf på Venstrebladet i Holbæk og Folkebladet i Kalundborg.
Her kunne man på en dagvagt i weekenden snildt nå tre håndboldkampe og et par fodboldkampe ved, at tage 15-20 minutter af en halvleg i en hal og køre til en anden hal og nå 15-20 minutter her og så tilbage til en ny kamp i den første hal.
Hal 1 på Frederiksberg var som disse provinshaller med vægbeklædning i træ og tilskuerne placeret i kun den ene side af hallen.
Lyset var som i andre haller af den beskaffenhed: 3200 iso 2.8/400, så der skulle arbejdes lidt i shoppen efterfølgende.
Jeg ankom lige til kampstart og satte mig på den ene baglinie.
Jeg var i tvivl om hvem, der var hjemmeholdet og hvem, der var udeholdet og altså dem jeg skulle følge.
Det viste sig hurtigt, at jeg havde udeholdet i forsvaret i min ende af banen.
Jeg havde min 70-200 mm på 5Deren (ikke verdens hurtigste kamera til sportsfoto!) og 300 mm på min 1Der.
På den måde kunne jeg skyde både forsvar og angreb fra min plads.
Skiftede til den anden ende af banen midt i halvlegen og da, der blev fløjtet til pause vendte jeg snuden hjemad og lavede billeder.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post351

En gigant ligger ved Ofelia Beach: pressefotos til Swire Blue Ocean.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, November 05, 2012 10:14:08
 Torsdag den 25. oktober skulle Pacific Orca have sit navn, det vil sige navngives.
Det skulle foregå ved en ceremoni i og ved et telt på Ofelia Beach.
Jeg havde fået arrangeret, at jeg kunne parkere på kajen, så jeg ikke skulle slæbe mit gear så langt.
Egentlig skulle opgaven tage sin begyndelse på Admiral Hotel hvor, der skulle være noget overrækkelse af gaver fra nogle af gæsterne.
Men Bo mente ikke, at det var så interessant, så jeg skulle bare skyde hvad der foregik i teltet.
Inden gæsterne begyndte, at ankomme skulle jeg lave et gruppebillede af besætningen.
Bo havde fået fat i en høj stige, så jeg kunne komme lidt op og få et bedre view ned over de cirka 25 besætningsmedlemmer, der havde taget opstilling på kajen foran skibet.
Gæsterne ankom og jeg gik ind i læ i teltet.
Jeg kendte ikke nogle af de fremmødte, så jeg fik lige udpeget de mest interessante, så jeg kunne tage nogle billeder mens de nippede til champagne.
Normalt drikker jeg ikke på arbejde, men da jeg fik stukket et glas med bobler i hånden, kunne jeg jo ikke sige nej!?
Nå, men efter indholdet var på plads i min mave, var det videre med jobbet.
Der var også taler, en velsignelse af præsten fra kirken i Nyhavn (vidste ikke at der fandtes en kirke i Nyhavn?!) og overrækkelse af gaver fra navnemoderen Camilla Swire, et billede af en spækhugger og fra kaptajnen Henning en pose med noget, der lignede parfume.
Da denne del af seancen var overstået var det tid til navngivningen.
Stor var min skuffelse, da den flaske champagne, man godt nok stadig anvender til formålet, sad på en pind, der vippede ned fra en lodret position over dækket og smadrede mod skibssiden ved hjælp af et tryk på en fjernstyringsknap af Camilla Swire og ikke som jeg havde forestillet mig, blev svinget manuelt ind i skibssiden!
Nå, men jeg fik billedet i kassen og efter en lille tale blev alle de tilstedeværende linet op til gruppebillede.
Denne gang omkring 75 mennesker, jeg med møje og besvær fik placeret så alle var med i billedet.
Bagefter var der rundvisning på skibet for de interesserede.
Jeg sørgede for, at komme med i gruppen hvor dels Camilla Swire, men ikke mindst hendes mand, formand for bestyrelsen Barnaby Swire var med.
Lederen af denne gruppe var den danske kaptajn Henning.
Vi gik en tur på dækket mellem de gigantiske ben og den ligeså gigantiske kran, som vi efterfølgende besteg ad den udvendige trappe.
Fantastisk udsigt over byen og det lilleputagtige skuespilhus, der lå ret fremme foran stævnen.
Vi var også en tur i maskinrum, fitnessrum, på broen og ude foran under helipad’en, hvilken vi desværre ikke fik adgang til, at komme op på.
Efter rundturen talte jeg kort med Bo inden jeg kørte hjem.
Billederne lavede jeg næste dag på kontoret

www.swireblueocean.com



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post348

En gigant kommer til havnen: pressefotos til Swire Blue Ocean.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, November 05, 2012 10:13:42
Tirsdag den 23. oktober var jeg på plads med mine kameraer på parkeringspladsen ved Operaen.
Herfra skulle jeg fotografere Pacific Orca, verdens største såkaldte vindmølleinstallationsskib, fra Swire Blue Ocean, der arbejder i offshoreindustrien.
Skibet er 160 meter langt, 50 meter bredt og dets seks ben (der kan sænkes ned på havbunden og hæve skibet 25 meter over havoverfladen) er lidt over 100 meter høje.
Så jeg ville ikke være i tvivl, når det kom sejlende ind ad Kronløbet, som Bo fra SBO sagde i telefonen, da han ringede og spurgte om jeg var på plads.
Jeg havde for en gangs skyld min 300 mm med og oveni det en konverter, så jeg kunne få skibet når det kom til syne.
Mellem mig og Kronløbet, stak kajen hvor Peder Skram ligger, ud og yderligere bagved lå nogle andre skibe, og spærrede det direkte udsyn.
Pludselig bevægede nogle af kranerne sig i det fjerne eller det vil sige, Pacific Orcas ben og kæmpekran kom langsomt til syne.
Da det kom helt fri af forgrunden skød jeg løs.
To helikoptere fløj i cirkler rundt om skibet og jeg fik nogle skud hvor de hang som små insekter om det store skib.
Så længe skibet sejlede lige i mod mig, var der ikke problemer med den fart det skød.
Selvom maxhastigheden ikke er særlig høj i københavns havn, føltes det alligevel, hurtigt da skibet kom mere op på siden af mig.
Jeg stod som sagt på parkeringspladsen ved Operaen og skibet skulle lægge til ved Ofelia Beach, som er godt 300 meter længere inde i havnen.
Så lige pludselig skulle jeg løbe for, at få mine skud af skibet og byen.
Der stod enkelte nysgerrige medarbejdere fra Operaen og tog billeder med deres telefoner og ellers havde jeg kajen for mig selv.
Da skibet var fortøjet tog jeg nogle billeder på vej tilbage mod bilen af giganten med Operaen i forgrunden.
Ind i varmen i bilen og på kontoret og lave billeder.

www.swireblueocean.com


  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post347

Traktortest i Tureby: reportagebilleder for Traktortech.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, November 05, 2012 10:13:21
 I midten af oktober satte jeg kursen mod Tureby i det sydsjællandske, eller rettere ”en mark”, som det hed i fotobestillingen.
Her skulle jeg fotografere en traktor til bladet Traktoch, der er et nørdblad for traktorentutiaster.
Der var også en adresse, men GPSen kunne ikke lede mig på rette vej, så jeg måtte ringe til Max Madsen, der skulle drøne rundt i den grønne Claas.
Lidt efter kunne jeg se traktoren på min højre side.
Max sad bag rattet mens en af gårdens ansatte, som jeg ikke lige kan huske hvad hedder, stod og kiggede på.
Jeg skiftede til støvler inden jeg begav mig ud på pløjemarken.
Max ville gerne have nogle billeder af traktoren i aktion og bagefter de obligatoriske detaljebilleder.
Jeg begav mig lidt ud på marken og skød traktoren, der kom i mod mig.
Gik lidt i knæ for, at få himlen med bagved den og lygterne lige i kameraet.
Vi skulle også have lidt interiør, så jeg satte mig på det lille klapsæde ved siden af Max.
Jeg satte min 16-35 på 5Deren, så jeg kunne få så meget af kabinen som muligt med på billederne.
Det lykkedes også mig også, at få nogle billeder af Max forfra uden, at jeg selv kom med på billederne.
Så var det tid til detaljerne.
Op med motorhjelmen og fotografere køler, katalysator, manifold, lygter, skærme og meget mere.
Sluttelig ville Max gerne have nogle billeder af traktoren på vejen.
Så vil aftalte, at han kørte forbi mig, hvor jeg stod på en hvis afstand af vejen og efterfølgende efter, at han havde være nede og vende, hvor jeg stod ved siden af vejen.
Jeg skød med en lang lukkertid med min 70-200 på, så jeg kunne få omgivelserne bevægelsesuskarp og efter følgende med kortere lukketid nede ved vejen.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post346

Bryllupsfotografering i Nordsjælland.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, October 19, 2012 15:30:31
I lørdags var jeg til bryllup i Esbønderup Kirke, hvor Hans skulle giftes med Birgitte.
Jeg var der i god tid for, at have tid til at tale med gommen og præsten om de praktiske ting under selve vielsen.
Hans ville bare gerne have mig til, at tage billeder når hans kommende hustru entrede kirken med sin far og når de sammen forlod alteret bagefter.
Præsten var meget åben, men ville bare ikke have mig stående hvor hun ikke kunne se mig, underforstået, jeg skulle ikke flintre rundt her og der og alle vegne.
Gæsterne ankom så småt og jeg tog nogle billeder når de hilste på gommen.
Langsomt blev kirken fyldt op og jeg gik ud for at tage imod bruden.
Hun var netop ankommet i bil sammen med sin far og en veninde.
Først var jeg ikke sikker på hvem der var bruden, da de begge havde frakker på, men så lagde jeg mærke til det flot opsatte hår Birgitte havde.
Det eneste, der manglede var de højhælede, så jeg fik et fint billede da hun med et løft i kjolen og outdoorsko skridtede op mod kirken.
Skoene blev skiftet og kjolen sat og orglet spillede.
Jeg tog et par hurtige billeder i våbenhuset inden jeg løb op og stillede mig ved alteret og derved fik far og datter arm i arm op ad kirkegulvet.
Tog lidt billeder mens de satte sig på stolene ved alteret og gik ned og satte mig bagerst i skibet.
Kirken var ikke ret stor, så min 70-200 på 5Deren rakte fint.
Da vielsen var slut tog jeg billeder igen.
Udenfor var der lidt spredte skyer og heldigvis ingen regn.
Gæsterne hilste på parret, der blev kysset og kastet ris.
Efterfølgende kørte vi ad Hvideportvej ned til Esrum sø.
Hans havde fået en køretilladelse fra skovløberen så vi kunne køre i bil hele vejen der ned.
Der var en badebro hvor vi tog de første portrætter.
Det var let overskyet og perfekt vejr til foto og med en lille putflash var det helt fint.
Bagefter gik vi op til en bænk, hvor jeg lige kunne stå skråt forfra parret, lænet op ad et træ uden at falde i vandet og portrættere dem.
Birgitte havde en veninde med, der udover at ordne hår, kjole med mere også fungerede som fotografassistent.
Jeg havde taget min Sunbounce reflektor med, en af den slags, der er spændt ud på en aluramme og er ret nemme at arbejde med.
Den holdt hun for, at bløde skyggerne lidt op.
Tog nogle billeder i modlys under et efterårsfarvet træ, hvor assistenten igen lagde den perfekte spejling op på parrets ansigter.
Skød også et enkelt billede hvor parret gik med hinanden under armen.
Jeg havde dog lige glemt, at bede Birgitte beholde sine højhælede på, så man kunne se de praktiske sko på nogle af billederne!
Vi pakkede sammen og kørte mod Helenekilde Badehotel, hvor der skulle være reception.
Kunne heldigvis lige nå et par sandwiches og en cola under seancen, hvor der også skulle tages et gruppebillede.
Solen var heldigvis brudt helt igennem skydækket og jeg fik linet parret og deres mange gæster op, på terrassen og trappen der førte ned til det flisebelagte område foran.
Jeg satte en 500 watts lampe op og skød en serie skud.
Lavede lige lidt mere inden døre inden jeg vendte snuden mod København.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post345

Fotoreportage for Tekniq/Erhvervsfoto Danmark.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, October 19, 2012 15:05:28
 En formiddag i september blev jeg ringet op af Ulrik fra Erhvervsfoto, der ikke kunne nå en opgave, samme eftermiddag.
Det var for Tekniq – Intallatørernes Organisation, der skulle have lavet nogle billeder til et arrangement ude på Teknologisk Institut i Tåstrup.
For en blanding af folk fra sikkerhedsstyrelsen, Teknologisk Institut, journalister med flere, skulle der holdes et oplæg om sikkerheden omkring opsætning af solceller og ikke mindst hvor vigtigt, at det var fagfolk, der gjorde det.
Jeg mødtes med Trine for Tekniq derude og hun viste mig ind i et mødelokale, hvor der var samlet nogle af deltagerne i mødet.
Første del af seancen var oplæg med Powerpoint og her kunne jeg blot lave de obligatoriske mødebilleder.
Efterfølgende gik vi ud til nogle opstillede solceller hvor Ivan Katic tegnede og fortalte.
Han viste blandt andet også hvor meget spænding, der kan være på et solcelleanlæg og ved hjælp af to blottede ledninger lavede han en grøn lysbue, som man næsten kunne høre summe.
Efter den udendørs seance fortsatte de inden døre og efter aftale med Trine kørte jeg hjem og redigerede billeder.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post344

Fotoreportage foran arbejdsretten.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, October 19, 2012 15:03:08
 2. oktober indledtes der i arbejdsretten på Sankt Annæ Plads sagen mellem 3F og restaurant Vejlegården.
Jeg var blevet ringet op af Serviceforbundet, der ønskede nogle billeder af deres medlemmer med faner.
Jeg cyklede der ind, dels er der ikke særligt langt, dels er det et svært sted at finde en parkeringsplads, i særdeleshed når hele gaden er fyldt med faner og demonstranter.
Mit opdrag var ikke generel reportage, men fotos af specifikke personer fra de forskellige fagforeninger, der hører under Serviceforbundet, der var fanebærere.
Der var temmelig pakket derinde og fra en ladvogn blev der holdt de obligatoriske dundertaler til stor jubel fra de fremmødte.
Mine kollegaer fra aviserne koncentrerede sig om parterne i retssagen, restauratøren fra Vejlegården og repræsentanter fra 3F.
Underligt blot at slentre forbi de oplagte fotomuligheder og hen til fanebærerne, der havde dannet en flagallé foran porten ind til arbejdsretten.
Jeg spottede hurtigt Torben, som jeg kendte fra min tid i politiet.
Det var faktisk ret sjovt, at blive kontaktet af Serviceforbundet, som er mit gamle forbund.
Jeg var medlem af kostesvingerne (Ejendom- og servicefunktionærerne) hvor Torben nu var næstformand.
Jeg fik kigget på min seddel og fundet fanebærere fra blandt andet Vagt- og sikkerhedsfunktionærerne og Rengøring og Service.
Jeg tog nogle portrætter af dem og snakkede lidt med dem og lavede også nogle reportagebilleder.
Fik lige en hurtig snak med Jens Dresling fra Politiken inden jeg fandt min cykel og kørte mod Østerbro.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post343

Foto til dobbeltinterview for Landbrugsavisen.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Fri, October 19, 2012 15:02:48
 Den første mandag i denne måned cyklede jeg ind til Miljøministeriets nye adresse i Børsgade.
Havde egentlig glemt, at de var flyttet og jeg skulle op Natur- og landbrugskommissionens formand Jørn Jespersen, så det var først da jeg stod derinde, at jeg kom i tanker om at det var Miljøministeriet jeg skulle ind i.
Jørn Jespersen skulle interviewes sammen med Henrik Frandsen, der er viceformand for Landbrug & Fødevarer.
Frederik Thalbitzer fra Landbrugsavisen skulle interviewe.
Efter at have hilst på blev vi vist ind i et hjørnekontor, der lå fantastisk, i det hjørne af bygningen, der ligger ud til Langebro.
Det var midt i myldretiden, så det var lidt surrealistisk, at stå her og kigge på den massive trafik glide næsten lydløst forbi!
Jeg bad Jørn og Henrik sætte sig på den samme side af bordet, der var rundt!
Så kunne jeg nemmere få nogle skud af dem sammen.
Før interviewet begyndte tog jeg nogle enkeltportrætter af de to, så jeg kunne gå ubemærket et stykke henne i samtalen.
Frederik gik i gang og jeg satte en flash, der pegede ind i væggen og op i loftet, på en stol og begyndte at skyde.
De to sammen, hver for sig og med den ene eller den anden i forgrunden.
Jeg var færdig efter et kvarters tid og pakkede stille sammen og sneg mig ud.
Udenfor kunne jeg høre, den før så lydløse trafik og gled stille og roligt mod Østerbro og billedredigeringen.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post342

Portrætfotografering af forhenværende borgmester i Kalundborg, Kaj Buch Jensen.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, September 26, 2012 11:32:00
 I slutningen af august måned fik jeg en henvendelse fra Kalundborg kommune.
De skulle have lavet et portræt af forhenværende borgmester Kaj Buch Jensen og havde besluttet sig for denne gang, at bruge en fotograf og ikke en maler!
En lille måneds tid senere havde jeg en aftale med Kaj i hans hjem i Kalundborg.
Jeg havde kigget lidt på nogle fremsendte billeder af malerierne af de andre forhenværende borgmestre.
De fleste meget traditionelle på en mørk baggrund.
Det eneste, der stak lidt ud fra mængden var det af Tommy Dinesen.
Det var malet i overvejende lyse toner og virkede mere fotografisk i sin stil.
Jeg talte lidt frem og tilbage med Kaj over telefonen om hvad vi kunne finde på.
Da Kaj er tidligere gymnasielærer og historiker passede Kajs forslag med en bogreol som baggrund fint.
Jeg havde lånt en 135 mm og med den på 5Deren på stativ i den ene ende af stuen og Kaj placeret på en stol med bøgerne som baggrund i den anden ende, kunne vi begynde optagelserne.
Jeg lavede lidt luft rundt om ham, da billedet skulle beskæres i forhold til det traditionelle 24 x 36 format.
Jeg havde en softboks som hovedlys, dagslys fra vinduet og en lampe på baggrunden.
Vi lavede to billeder: et med mørk blazer og sort rullekrave og et med blazeren og en hvid skjorte.
Jeg rettede ganske lidt på Kaj undervejs, lidt med håndstillingen oghovedets position og bad ham ellers kigge direkte ind i objektivet.
Derhjemme lavede jeg de to udgaver af billedet og da Kaj havde godkendt det med skjorten, fik jeg printet i et i 75,5 x 92 cm på Hahnemühle Baryta hos Labplus i Valby og monteret på Dibonplade.
Rammen blev lavet hos Frese og Søn på H.C. Ørstedsvej, en ordentlig fed ramme i sølv i 50 mm bredde!
Endelig den 5. december blev billedet afsløret i Riddersalen på Kaalund kloster i Kalundborg hvor det havde fået hæderspladsen i midten!
Havde været lidt spændt på hvordan det tog sig ud sammen med alle malerierne.
Men på en eller anden måde passede tonen, farverne og kontrasten og så selvfølgelig rammen, perfekt med de andre skilderier på væggen!

  • Comments(1)//nyheder.jenspanduro.dk/#post341

Portrætfotografering i studiet og on location

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, September 26, 2012 11:31:41
I sidste uge kom Monica forbi studiet for, at få taget nogle billeder hun skulle bruge til jobsøgning og en hjemmeside.
Jeg havde lavet den efterhånden klassiske opstilling med en softboks som hovedlys og en lampe til kantlys og så en bouncet lampe i væggen/loftet til, at løfte baggrunden med.
Denne gang brugte jeg nogle papvægge vi har i studiet til dels, at skærme de to lamper af med, dels bounce kantlyset ind i så den også fungerede som lys på baggrunden.
Vi lavede også nogle billeder i det indfaldende lys fra vinduerne med en papvæg som baggrund.
Bagefter gik vi ned i gården hvor vi i strid blæst skød de sidste billeder.

Monicas hjemmeside: www.my-marii.dk

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post340

Personalefotografering hos Altia Administration.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, September 26, 2012 11:31:14
I sidste måned skulle jeg op til min revisor Jannie Bangsgaard fra Altia i Værløse.
Ikke for at snakke økonomi, regnskaber, skat og alt det der hører med til at være selvstændig.
Nej, jeg skulle tage billeder af de fire personer, der står bag Altia, og som alle er i familie med hinanden.
Der er Jannie og Lars, der er gift med hinanden og sammen har børnene Ea Sille og Bo, som også arbejder i firmaet!
Jeg skal jo ikke blande mig i slige sager, men det må kræve sit, at skulle arbejde sammen med sin familie!
Nå, men nu skulle det her indlæg jo ikke dreje sig om mit forhold til min familie, men om min portrættering af Altias personale.
Jeg havde taget en softboks med til, at give det gode portrætlys.
Jeg vidste ikke andet end, at Jannie gerne ville have taget nogle portrætter foran en kalender, de havde på væggen og at lokalet ikke var særligt stort.
Udstyret blev sat op med kalenderen som baggrund og kameraet med en lånt 135 mm 2.0 på stativ i den anden ende af lokalet.
De første billeder jeg tog, var med softboksen som eneste lyskilde, men jeg syntes at der var for meget kontrast og kunst over der billeder til en bogholder, så jeg knaldede en lampe ind i væggen til opblødning.
Lars var forhindret i at deltage, da han var hængt op på grund af noget arbejde ud af huset, så det blev til tre portrætter.
Jeg tog også nogle billeder ved skrivebordene i lokalet for, at jeg ikke havde lagt mig fast på hvilken type billeder, der absolut skulle bruges på hjemmesiden.
Ved en fotosession senere fik jeg også taget nogle billeder af Lars.

www.altia.dk


  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post339

Medarbejderfotos hos Honeywell i Hellerup.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, September 26, 2012 11:30:54

I begyndelsen af september blev jeg kontaktet af Honeywell, der skulle have taget fotos af nogle af deres medarbejdere.

Dem de havde, vil jeg umiddelbart gætte på, havde de selv taget og de var absolut ikke prangende!

Opdraget var: fra skuldrene og op, lys baggrund, et pænt smil og ensartet farve på skjorte, der i dette tilfælde var hvid.

Da jeg ankom blev jeg vist op i kantinen hvorfra, der var udkig over Øresund, hvilket skabte en hel anden oplevelse af det ellers efter min mening noget anonyme gulstensbyggeri.

Nå, men det havde jo som sådan ikke noget, at gøre med min opgave.

Jeg lavede en opstilling med en softboks som hovedlys og en lampe på baggrunden.

Der var fem medarbejdere, der skulle fotograferes, så det var rimeligt overskueligt.

Som så mange andre steder var de lidt nervøse/spændte, men med lidt snak under fotografering, hvor vi kiggede billeder på skærmen, gik det fint.

Efter fotograferingen satte jeg kursen mod kontoret.

Som mange andre firmaer kunne de ikke modtage billeder via hverken Dropbox eller WeTransfer, men det blev hurtigt løst med et login til deres ftp.

Dejligt med kunder, der har en hurtig og nem løsning på ens problemer!



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post338

På videooptagelse for Erhvervsfoto Danmark og GEO

NyhederPosted by jenspanduro.dk Wed, September 26, 2012 11:30:25
Mandag den 10. september skulle jeg videofilme den borerig firmaet GEO havde liggende i Sortedamssøen.
Egentlig havde Ulrik fra Erhvervsfoto Danmark fået opgaven, men han havde fået en dobbeltbookning, hvorfor han havde bedt mig skyde video og så ville han selv redigere efterfølgende.
Udover video skulle jeg også lave nogle stillbilleder, så jeg havde både min Panasonic og min 5Der med i tasken.
Havde overvejet 5Deren til video, men tænkte, at det var reportage, så synes jeg, at et almindeligt videokamera er nemmere at arbejde med.
Jeg mødtes med en af fyrene fra GEO, der sørgede for, at jeg fik en hjelm og en vest, da det jo var en byggeplads jeg skulle ind på.
Sikkerhedsstøvler har jeg selv.
Udover undertegnede havde Ulrik også entreret med to fyre fra Skyview, der laver videooptagelser fra droner.
De havde flere forskellige med til dagens optagelser hvorpå de kunne montere flere typer videokameraer.
To af GEOs folk skulle arbejde på boreriggen, der lå 35-40 meter fra bredden ved Øster Søgade.
Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og det var ret varmt.
De to arbejdere blev sejlet ud til riggen først, hvorefter Rasmus, der styrede den lille båd kom ind og hentede mig.
Jeg havde besluttet på forhånd, at dele optagelserne op i to, video for sig og stillbilleder for sig.
Hvis man prøver, at gøre begge ting sideløbende bliver det noget juks.
Til at begynde med sejlede vi en tur rundt om riggen, hvor jeg holdt fokus på den, så man fik et skud hele vejen rundt.
Ulrik lægger næsten altid musik på sine produktioner, hvilket var en fordelt her, hvor båden simpelthen larmede så meget, at man ikke kunne få andet end den med i reallyden.
Efter rundturen gik vi ombord på riggen, hvor de to arbejdere hentede prøver op fra undergrunden.
Motivet tog sig bedst ud i medlys, hvor jeg heldigvis fik den soloplyste Dossering med i baggrunden.
Skulle jeg filme i modlys ville det blive med en helt mørk baggrund, da det meste af Søgade henlå i skygge.
Ovenover os svævede Skyviews drone og filmede.
De havde nu påmonteret et GoProkamera på en lang stang under dronen, som de sænkede ned i vandet hvorefter dronen lettede og fløj ind over riggen.
Jeg lavede nogenlunde de samme stillbilleder som de videooptagelser jeg havde lavet før.
Jeg sluttede af med at blive sejlet rundt om riggen hvor jeg lavede nogle stilloptagelser.

Se flere af Ulriks videoer her: www.erhvervsfoto.dk

Se her hvad de kan med droner fra www.skyview.dk

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post337

Profilbilleder af Kevin Southwell, Furnitureteam.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, September 10, 2012 10:10:05
I fredags havde jeg et såkaldt one2one møde med Kevin Southwell fra Furnitureteam i Dragør.
Et one2one møde er noget man holder imellem møderne i forretningsnetværket BNI.
På den måde lærer man hinanden bedre at kende og kan derfor nemmere give hinanden forretningsmuligheder i form af referencer til kunder.
Efter vores møde skulle jeg tage nogle portrætbilleder af Kevin, som han skal bruge til den webshop han lancerer om kort tid.
Jeg har godt nok fotograferet ham tidligere, men han ville gerne have nye billeder nu da han laver et nyt forretningsmæssigt projekt.
Kevin er flyttet fra lokaler i Bella Center til nye lokaler på A.P. Møllers Allé her syd for København.
Der er ikke meget plads og da der både er udstilling og kundeordrer opbevaret i lokalerne måtte vi mingelere en del rundt med møblementet for, at få plads til fotograferingen.
Kevin ville gerne have et maleri på væggen i baggrunden med på billedet og jeg ville gerne have et par lamper med.
Så efter lidt roden og regeren, hvor jeg endte med at stå på en skammel for, at få den rigtige vinkel fik jeg taget de første billeder.
Jeg lavede nogle flere billeder på næsten samme location hvorefter jeg fik Kevin til, at stille sig over til en skranke, som er et af hans kerneprodukter.
Her lavede vi et par opstillinger og så var den i kassen.

www.furnitureteam.dk

  • Comments(1)//nyheder.jenspanduro.dk/#post336

Gravidfotografering i studiet.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, September 10, 2012 10:09:22
 Sidste onsdag i august kom Luisa og Henrik forbi studiet i Skelbækgade.
Henrik havde givet sin kæreste et gavekort på en gravidfotografering og nu var det tid til at tage billederne.
Luisa ville gerne fotograferes med tøj på og havde heldigvis taget noget kropsnært på.
Således gik der ikke så mange former tabt i motivet i forhold til hvis hun kun havde haft undertøj på.
Dog havde hun taget en cardigan på, som jeg lod hende beholde på til de første optagelser.
Jeg havde lavet den sædvanlige klassiske opstilling med masser af lys over det hele.
Ikke så mange skygger.
Luisa ville gerne fotograferes sammen med Henrik også, så det lavede vi også et par skud af.
Det hun egentlig helst ville have var et billede taget i profil med en enkelt lampe, så man kunne se maven.
Jeg lavede nogle med kun en lampe, men synes dog, at der forsvandt for meget i skyggerne, da hun havde sort tøj på.
Så jeg lavede en opblødning med en enkelt lampe.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post335

Bryllupsfotografering i og ved Thorslunde Kirke

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, August 28, 2012 11:59:05
Fredag den 24. august var jeg hyret som fotograf af Lene og Jesper, der skulle giftes i Thorslunde Kirke ved Ishøj.
Et stenkast fra Køgebugtmotorvejen, men alligevel så langt væk, at det var ude på landet.
Jeg ankom i god tid inden parret og fik tjekket lysforholdene i den lille landsbykirke.
Der skulle komme to gæster (hvilket viste sig at være hele tre) da de ankom samtidig med Lene og Jesper.
Jeg fotograferede mens de, noget atypisk, gik op ad kirkegulvet sammen, hvor en smilende præst tog i mod.
Jeg havde clearet med præsten hvor jeg måtte stå, hvilket var alle steder undtagen bag alteret!
Jeg holdt mig nu på distancen og forsøgte, at være så diskret, som jeg nu kunne være, når der var under ti mennesker i kirken i alt!
Brillierede også lige med at tabe et bagdæksel på gulvet imellem to salmer!
Efter vielsen var der også den obligatoriske riskastning og lykønskninger og herefter gik vi ud til den ventende bil en stor hvid Buick fra 50erne.
Jeg tog nogle portrætter foran bilen og bagefter fandt vi en god location, der var en allé med træer ikke langt fra kirken.
Jeg lavede nogle forskellige billeder med Lene og Jesper og bilen.
Det er ikke så tit man har lejlighed til, at bruge bilen (jeg oplever det i hvert tilfælde ikke ofte), så det var godt med et ekstra element i billederne.
Det var solskin med et let skydække, så de fleste billeder blev skudt uden flash.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post334

Portrætfotografering i studiet og on location

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, August 28, 2012 11:50:48
Rolf skulle bruge nogle nye billeder af sig selv i forbindelse med sit arbejde.
Han var et ”slipsedyr” som han sagde, da jeg spurgte til hvilken type portrætter det skulle være.
Jeg havde derfor linet op med grå baggrund, softboks og et par lamper til opblødning.
Ikke så meget pjat, lige på og meget traditionelt.
Vi skød en del billeder for Rolf ville gerne have nogle hvor han ikke kiggede lige i kameraet.
Nogle hvor han så mere visionær ud.
Efter portrætterne med lamper og baggrund, fandt jeg en hvid skillevæg frem, som jeg stillede op, så jeg kunne portrættere Rolf ved det indfaldende lys fra vinduet.
Jeg manglede ligesom noget, vi havde ikke brugt så lang tid og jeg spurgte om Rolf mon var interesseret i nogle portrætter taget nede i vores gård?
Det var han.
Nede i den bagerste del af gården er der pølsevognsgarager og flere erhvervslejemål.
Mellem andelsforeningen mod gaden og bygningen i gården er der nogle gangbroer.
Jeg bad Rolf stille sig under den ene af disse, så jeg lige kunne se skyggen fra gangbroen falde på hans hoved og så bede ham træde et museskridt frem.
På den måde får man et pænt neutralt lys i ansigtet på den portrætterede.
Jeg måtte dog lige tage en reflektor til hjælp for, at få en hvid prik i hans øjne og løfte skyggerne i den nedre del af ansigtet.
Netop som vi var færdige begyndte det at regne.
Mod sædvane sendte jeg de ubehandlede jpgs til Rolf til gennemsyn, hvilket jeg normalt ikke gør.
Dels var der så små forskellige i blikretningen på billederne at det var svært for mig, at vælge på Rolfs vegne, dels stod billederne ret godt, så de var meget lig de endelige udvalgte.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post333

Fotografering af medarbejdere hos Nordea.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, August 28, 2012 11:50:35

Sidst i august måned fik jeg til opgave, at fotografere en gruppe medarbejdere hos Nordea.

Den afdeling de sad i havde medarbejdere fra de nordiske lande og i forbindelse med, at de var samlet til et seminar i København, ville de gerne have taget profilbilleder og et gruppebillede.

Vi havde aftalt, at jeg lavede en opstilling i receptionsområdet i Strandgade og så ville de løbende komme og blive fotograferet fra klokken 8.30 og frem til middag.

Jeg havde fået et udkast tidligere om opgaven og her var der medarbejderfotos taget med elevatortårnet som baggrund.

Det er i grågrønligt glas og ville som uskarp baggrund være godt i stedet for en jævn baggrund.

Hvad jeg ikke lige havde taget med i overvejelsen var, at baggrundsbelysningen og dermed baggrundens udseende, skiftede alt efter om der var sol eller overskyet udenfor.

Så efterfølgende var der en del, at gøre i Photoshop efterfølgende.

Vi havde aftalt, at jeg skulle lave to billeder af hver af de 26 medarbejdere.

Et beskåret som et pasbillede og så et hvor jeg tog dem fra livet og op.

Jeg brugte kun en enkelt lampe (havde planlagt at bruge softboks, men den glemte jeg i bilen, som jeg fik lov at parkere på taget ud mod Torvegade) med paraply.

Jeg skød med 5 Deren med min 70-200 på, så jeg kunne zoome ind til pasbilledstørrelsen og derved ikke ændre på perspektivet og dermed baggrunden.

Undervejs talte jeg med de forskellige om de billeder jeg havde taget og vi kiggede dem igennem på skærmen bagpå.

Om nødvendigt skød jeg nogle flere af den enkelte medarbejder.

Som sagt skulle jeg også lave et gruppebillede, hvilket vi sluttede af med.

Her havde jeg lavet en opstilling ved gavlen ud mod havnen, hvor jeg kunne lave en opstilling i to lag af de mange mennesker.

Egentlig var der nok lys, men jeg knaldede alligevel lige en lampe af, for lige, at få lidt liv i øjnene.

Jeg pakkede sammen og kørte på kontoret og redigerede.



  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post332

En dagvagt for Horsens Folkeblad.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, August 28, 2012 11:50:02
 På det der skulle vise sig, at blive årets varmeste dag, den 20. august, skulle jeg sammen med Bente Just fra Horsens Folkblad, rundt i hovedstaden og lave interview og portrætter af tre personer, alle fra Horsens og nu bosiddende i København og omegn.
Først skulle vi besøge Maria, der bor på Nørrebro, der er online-redaktør på den engelske net-modebutik Net a Porter og arbejder i London.
Bente var i fuld gang med samtalen da jeg ankom.
Jeg lod hende interviewe færdig inden jeg lavede nogle portrætter af Maria både i den lille stue og i baggården hvor der var bænke og godt med planter.
Inden vores næste interviewaftale ude i Ørestaden, tog jeg forbi kontoret og lavede billederne af Maria færdig.

På hotel Crown Plaza er Allan Agerholm direktør.
Vi satte os ved et bord i lobbyen og jeg fotograferede mens Bente interviewede.
Bagefter viste Allan os rundt og jeg tog nogle billeder af ham i en af suiterne på øverste etage.
Trods det faktum, at Allan var klædt som det hør og bør i hans branche: i jakkesæt, insisterede han på, at vise os udsigten fra hotellets tag og ydermere kravle af den udvendige stige helt op øverst på tagets ventilationssystem.
Som sagt var det årets varmeste dag og trods en frisk brise var det hamrende varmt, at stå heroppe.
Jeg lavede lidt forskelligt med udsigt over Ørestaden, Sverige og København.
Inden vi sagde farvel tog jeg også lidt mere traditionelle billeder af Allan inde i lobbyen og foran hotellet.

Sidste interviewoffer befandt sig i Ishøj og hed Erling Vangedal, hvilket nok ikke siger jer noget, men hans opfindelse har næsten alle mennesker i Danmark og store dele af verden benyttet sig af: isterningposen!
Da dette er kendt i den brede befolkning og især i Horsens, skulle interviewet dreje sig om en anden af Erlings og hans medarbejderes frembringelser i det tynde plastic: Travel Pussy – den oppustelige pussy til den travle mand på rejse!
Nu vil de fleste nok ikke erkende, at de har set en sådan, måske ikke udpakket og ikke i funktion, men enhver, der har touret de tyske autobahns har sikkert set automaterne på rastepladstoiletterne hvorfra, der sælges diverse sexlegetøj og kondomer!
Her kan man købe plastichylstret, der fyldt med varmt vand kan bruges til selvtilfredsstillelse for mænd!
Vi gik rundt på fabrikken, hvor jeg ikke måtte fotografere, da mange af maskinerne er selvopfundne og ikke må blive genstand for kopiering.
Udover kunstige vaginaer, kiggede vi på siddepuder, salatslynger, nakkepuder og meget andet frembragt i dette troldmandens værksted.
Vi sluttede af med nogle billeder i den lille fabriks kontor/showroom hvor Bente afsluttede interviewet.
Interessant dag med nogle interessante mennesker.
Hjemad af ring 3, 32 grader stod der på termometret og trafikken sneglede sig af sted.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post331

Portrætfotografering on location af Peter Brüggemann

NyhederPosted by jenspanduro.dk Tue, August 28, 2012 11:49:27
Først da han ringede troede jeg, at det var Peter med et næsten enslydende navn fra B.T., der ringede og skulle bruge nogle portrætter.
Det var det selvsagt ikke.
Jeg var på vej til et møde, så jeg lavede en aftale med Peter samme eftermiddag hvor jeg tog ud til ham i Nordvest og lavede billederne.
Det var varmt og med høj sol.
Peter foreslog haven som location.
Her var der en pergola, hvor han kunne stå i skygge og så kunne jeg selv styre lyset med en lampe.
Det var et meget godt stedt, hvor vi kunne få noget grønt med i baggrunden.
Portrætterne måtte godt udstråle noget autoritet men samtidig have en lidt afslappet kan.
Så vi tog nogle i forskellige positurer og med og uden slips.
Senere rykkede vi ud af skyggen fra pergolaen og baggrunden blev lukket en anelse mere ned.
Vi sluttede af med nogle portrætter i skyggen fra udhuset bagerst i haven.
Her fotograferede jeg på blænde 2.8 ved det forhåndenværende lys.
Så var der tre forskellige setups at vælge imellem.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post330

Søskendeportræt i studiet og on location.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, August 13, 2012 14:50:53
 Min datters skoleveninde Susie og hendes bror Simon ville gerne give deres forældre et portræt af dem selv i sølvbryllupsgave.
Derfor lagde de vejen forbi Skelbækgade i tirsdags hvor Karoline og jeg havde linet op til foto i studiet.
De var ikke helt enige om hvordan billedet skulle være og om tøjet skulle være formelt eller casual.
Alligevel mødte de begge op i pænt tøj der var en fest værdig.
Vi begyndte med nogle portrætter på en grå baggrund i studiet.
Når man fotograferer to personer kan det ofte være svært, at placere dem i forhold til hinanden, sammenlignet med hvis man har tre eller flere.
Problemet her var også, at de selvsagt ikke var kærester, så jeg kunne ikke lave de helt tætte billeder af dem uden, at det ville virke forkert.
Jeg sagde også, at de bare skulle lade som ingenting hvis jeg bad dem kysse hinanden!
Det må være en skade fra de mange bryllupper jeg har fotograferet.
Efter nogle forskellige opstillinger og lyslægninger i studiet gik vi ned i gårdhaven.
Den er lillebitte og temmelig bevokset og i den ene ende er der et lille hus.
Solen skinnede og kastede sit lys gennem bladene og ned på græsset.
Jeg lavede nogle portrætter hvor lyset strejfede dem begge i håret og så en flash til, at lyse dem op.
Jeg lavede også et enkelt billede ovre ved huset, hvor de stod op ad en dør.
Vi sluttede af med en klassiker: liggende på ryggen med hovederne hver deres vej og godt med lys ned i de åbne øjne.
Det var også det billede de endte med at vælge.

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post329

Roskilde Festival 2012: Alabama Shakes på Odeon.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Mon, July 09, 2012 00:19:32
Årets sidste og bedste koncert, for mit vedkommende, i et alt for lille Odeon!


Se flere billeder på www.jenspanduro.dk under fanen Roskilde 2012

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post328

Roskilde Festival 2012: Rubén Blades på Cosmopol.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, July 08, 2012 23:25:12
Salsa!


Se flere billeder på www.jenspanduro.dk under fanen Roskilde 2012

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post327

Roskilde Festival 2012: Friendly Fires på Arena.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, July 08, 2012 23:03:56
Sprællelevende briter på Arena.


Se flere billeder på www.jenspanduro.dk under fanen Roskilde 2012

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post326

Roskilde Festival 2012: Machine Head på Orange Scene.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, July 08, 2012 22:39:12
Amerikansk metal på Orange!


Se flere billeder på www.jenspanduro.dk under fanen Roskilde 2012

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post325

Roskilde Festival 2012: Magtens Korridorer på Orange Scene.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, July 08, 2012 22:35:14
Knaldhård drengerøvsrock på Orange!

Nød hele koncerten fra fotograven!

Se flere billeder på www.jenspanduro.dk under fanen Roskilde 2012

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post324

Roskilde Festival 2012: Dr. John and the lower 911 feat. Jon Cleary på Arena.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sun, July 08, 2012 17:04:13
Blues!


Se flere billeder på www.jenspanduro.dk under fanen Roskilde 2012

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post323

Roskilde Festival 2012: Refused på Arena.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sat, July 07, 2012 19:32:25
Svensk kraftudladning på Arena!

Se flere billeder på www.jenspanduro.dk under fanen Roskilde 2012

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post322

Roskilde Festival 2012: The Roots på Orange Scene.

NyhederPosted by jenspanduro.dk Sat, July 07, 2012 19:14:47
Godt gang i den på Orange!

Se flere billeder på www.jenspanduro.dk under fanen Roskilde 2012

  • Comments(0)//nyheder.jenspanduro.dk/#post321
« PreviousNext »